BRASILIEN

 

Den private jordejendomsret

- og dens følgevirkninger:
FN's sociale topmøde, om arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, blev holdt i København i marts 1995. Regeringschefer fra hele verden deltog, og der blev sagt mange ord om, hvordan man kunne afhjælpe disse problemer. 
En af deltagerne var Brasiliens præsident, Fernando Henrique Cardoso. 

Brasilien - dette store rige land - med så mange fattige mennesker. Hvorfor er der så mange af den slags mennesker? 
Ja, der er blandt andet 13 mio jordløse bønder, og der findes storgodsejere, som har meget mere jord end de kan bruge, og enorme arealer ligger øde hen. 

Præsidenten har et lovforslag om ekspropriation af jord til uddeling blandt bønderne. Foreløbig 1 mio hektar jord til ca 40.000 familier. For disse 1 mio hektar må præsidenten betale 6 mia kr. 

Loven giver mulighed for at ekspropriere jord, som ikke bliver brugt; men godsejerne har stor magt og de modsætter sig denne ekspropriation ved sagsanlæg mod staten. 

Hvorfor mon de er så kede af at få penge for jord, de ikke bruger? (jeg formoder at erstatningen ved ekspropriation er en reel erstatning). 
Hvorfor skal præsidenten opkræve drøje skatter for at 'købe' jord af godsejerne? 

FORSLAG: Indfør en jordværdibeskatning (Grundskyld).
Bemærk: Dette blev end ikke diskuteret på topmødet!

  1. Er det ikke nemmere, bedre og mere retfærdigt at opkræve en grundskyld (en årlig afgift svarende til jordens årlige værdi), end at opkræve skatter på arbejde?
  2. Hvorfor skal borgerne i Brasilien betale skatter for at 'købe' den jord, som retteligt tilhører dem selv? 
  3. Godsejerne vil næppe beholde jord, de ikke bruger, hvis de skal betale en løbende afgift for denne jord.
  4. Der vil således være jord til rådighed for de jordløse, mod betaling af den årlige løbende afgift, og 
  5. - jorden vil blive dyrket, 
    - de fattige vil få deres daglige udkomme ved eget arbejde, 
    - der vil blive skabt værdier til gavn for landet som helhed og 
    - staten vil få de nødvendige indtægter til afholdelse af fællesomkostninger. 
Ved opkrævning af grundskyld kan øvrige skatter afskaffes til gavn for økonomien som helhed.
Genlæs evt "Vredens Druer" af John Steinbeck, (som ikke har denne løsning).
Til:
  1. Oversigt Eksempler fra dagligdagen
  2. Hovedside: Grundskyld - Henry George
  3. Oversigt Henry George's værker