DANMARK
 
Hvordan fastsættes boligprisen?
Hvem skal bo hvor?

I fortsættelse af diskussionen om huspriser i foregående eksempler - se artikler på fremforsk.dk, Bolig, byggeri og byer.
Hør evt.foredrag af Jesper Bo Jensen (uddrag) på samme side!
Fremforsk.dk har dog ikke forslag til evt. at ændre på dette system.

Men spørgsmålet er jo: Hvem skal være hvor?
Et par provokerende synspunkter (mine) nedenfor.
Du behøver dog ikke læse videre.
Formålet med denne side er kun at gøre opmærksom på en relevant og fornuftig beskrivelse af, hvordan huspriser fastsættes.
Det hjælper altså ikke at fjerne ejendomsskatter (se tidligere indlæg her på siden), hvis man vil skaffe billigere boliger til de nye gererationer.
Et andet emne er:
Skal vi (som samfund) acceptere at 'vi gamle' optager alle de gode pladser?
Det har måske fungeret indtil nu, hvor vi havde anstændighed nok til at dø i tide.
Men se på aldersfordelingen i årene fremover. Vurder så, om samfundet kan overleve, når alle de gamle, uproduktive optager de gode produktive steder, tæt på:
- infrastruktur (S-tog, metro, motorvej, etc.)...
- skoler, børnehaver, universiteter...
- strand, skov...
- arbejdspladser...
alt det, som ejendomsmæglerne reklamerer med, når vores ejendomme skal sælges.
*
Kunne man ikke - uden at gå nogen for nær - hævde, at samfundet ville blive meget bedre, hvis vi lod de unge, som jo i sidste ende forsøger os alle, få adgang til disse kvaliteter på lige vilkår med os andre?
Hvordan?

Nej, ikke ved tvangsflytning. Det er jo ikke Kina.
Men:
Ved at beskatte de fordele, der er knyttet til velbeliggende grunde - det, som ejendomsmæglerne kalder Beliggenhed, Beliggendhed og Beliggenhed.
Og de fordele afspejles i den værdi, grunden har!
*
Ved en fornuftig grundskylds-lovgivning ville 'vi gamle' måske indse, at vi var bedre tjent med at flytte til et billigere sted. Til et sted, som ikke havde adgang til disse goder.

Det ville samtidig løse de samfundsmæssige problemer beskrevet andet sted på denne side::
- fattigdom
- arbejdsløshed
og deraf følgende sygdomme.



Personligt:
Jeg bor i hus, 5 min. gang fra S-tog og Allerød bymidte, stenkast fra skoven, tæt på skole børnehave etc. Ideelt for unge med arbejde og børn. (også ideelt for os)
Behøver jeg at fortælle, at vi er alle (næsten) pensionister her i dette område?
*
Jeg betaler kr. 3.500,- om måneden i ejendomsskatter/ejendomsværdiskatter.
Skal huset overtages af førstegangskøber (og det er vores børn/børnebørn jo) vil den månedlige husleje andrage i omegnen af kr. 16.000,-
Ser man skatteteknisk på det, har jeg altså en skattefri indkomst på kr. 12.500,-

Til:
  1. Oversigt Eksempler fra dagligdagen
  2. Hovedside: Grundskyld - Henry George
  3. Oversigt Henry George's værker 
2012