PARABLER

Illustrative eksempler på årsagen til fattigdom.
Paradis?
I August Strindbergs

Et drømmespil 

forekommer denne lille episode.

Scenen forestiller en strand ved Middelhavet.
I baggrunden villaer og casino med terrasser.
I forgrunden store stenkulsbunker.
Personerne er to kulbærere,
datteren (c: Guden Indras datter, som er nedsteget på jorden)
og advokaten.

Datteren:
Dette er paradiset!

1. Kulbærer:
Det er helvede!

2. Kulbærer:
40o i skyggen!

1. Kulbærer:
Skal vi gå i vandet?

2. Kulbærer:
Så kommer politiet! Vi må ikke bade her!

1. Kulbærer:
Må man ikke tage en frugt fra træet?

2. Kulbærer:
Nej, så kommer politiet!

1. Kulbærer:
Jamen jeg kan ikke arbejde i denne hede; jeg går fra det altsammen.

2. Kulbærer:
Så kommer politiet og tager dig! ... Pause.
Og så får du forøvrigt ingen mad ...

1. Kulbærer:
Ingen mad! Vi, som arbejder mest, får mindst at spise;
og de rige, som ikke bestiller noget, de får mest! ...
Skulle man ikke
- uden at gå sandheden for nær -
kunne påstå, at det er uretfærdigt? –
Hvad siger gudernes datter der?
………………….
Datteren:
Er det sandt, at de arme ikke har lov til at bade i havet her?

Advokaten:
Ja; ikke engang med klæderne på!
Blot de, som har i sinde at drukne sig, slipper for at betale.
Men så får de nok knubs oppe på politistationen.

Datteren:
Kan de da ikke gå udenfor byen og bade, ud på landet ?

Advokaten:
Der findes intet land, alt er indhegnet.

Datteren:
Ud i det frie, mener jeg!

Advokaten:
Der findes intet frit, alt er optaget!

Datteren:
Selve havet, det store, vide ...

Advokaten:
Alt! Du må ikke gå ud med en båd og lægge til land, uden at det skrives op og tages betalt. Det er kønt!

Datteren:
Det er ikke paradiset!

Advokaten:
Nej, det skal jeg love for!

Datteren:
Hvorfor gør menneskene ingenting for at forbedre deres vilkår…..

Advokaten:
Jo vist gør de, men alle forbedrere ender i fængsel eller i dårekister...

Datteren:
Hvem sætter dem i fængsel?

Advokaten:
Alle rettænkende, alle hæderlige ...
***

Selv om faren ved at røre ved dette spørgsmål her er sat dramatisk på spidsen, har Strindberg sikkert ret i, at de rettænkende og hæderlige vil gøre alt, hvad de formår, for at hindre en tilfredsstillende løsning.
 
Til:
  1. Oversigt Parabler
  2. Hovedside: Grundskyld - Henry George
  3. Oversigt Henry George's værker 
Tilføjet i december 2005