PARABLER

Illustrative eksempler på årsagen til fattigdom

Om ejendomsret



William A. Phillips, i
Labour, Land, and Law: a Search for the Missing Wealth of the Working Poor,
giver en udmærket illustration af det, vi kalder ejendomsret, ved at indlede sin bog med følgende lille 'parabel':

Det berettes, at en østlig magthaver, som så mange af sine forgængere, havde økonomiske problemer, og han tænkte over en mulig løsning.
     En skatterådgiver, som ofte havde hjulpet ham på dette område, kom ham til undsætning. Han tilbød ham 60 tusind tomans (guldmønt, tidligere brugt i Persien, svarende til 10.000 dinarer) for alle vinde, der fremover måtte blæse over Cashmere.
     Monarken blev chokeret over dette forslag; han kunne ikke finde noget fortilfælde, som kunne berettige dette. Men selvom han var tilhænger af læren om, at de nuværende forhold er de rigtige, måtte han indrømme, at en monark kan indføre nyttige innovationer.
     Det var almindeligt antaget, at han var den øverste ejer, og at han havde rådighed over alt i sine besiddelser, ikke kun for sit eget korte liv, men for altid, og han kom til den konklusion, at eftersom alt i verden, der kunne sælges, blev solgt, var der ingen god grund til, at vindene, selvom de kunne være ustabile, bør undtages, hvis man kunne finde en køber. Efter en passende mængde forhandlinger blev salget foretaget, og transaktionen legaliseret med alt det, som underskrifter, segl og pergament kunne gøre.
     Inden offentligheden var færdig med at grine ad det absurde i denne moderne handel, udstedte ejeren af vinden en proklamation, som forbød alle personer i Cashmere at gøre brug af hans vind til at dreje deres vindmøller, rense deres majs, drive deres fartøjer, eller bruge den på anden måde, før de havde indgået en aftale med ham om at betale et vist beløb for de forskellige lokaliteter. Så blev latteren til tårer.
     Monarken mødte en syndflod af ansøgninger og klager med bevæget at beklage  omstændighederne. Han kunne naturligvis ikke have forudset alt det, der havde fundet sted. Den type herskere tager naturligvis deres hellige ord alvorligt.
     Drevet til desperation indsamlede indbyggerne det beløb, der var blevet betalt for vinden, og overdrog det til monarken, således at denne uhørte transaktion kunne blive annulleret.
     Sagen var dog ikke så nem at løse. Ejeren af vindene i Cashmere ville slet ikke tænke på sådan noget. Han havde erhvervet sig en velerhvervet ret i den. Efter at vinden var blevet en handelsvare var den steget - i pris, i det mindste. Markedet for vindaktier var opadgående. Ejeren fastholdt, at hans skøde var i orden. Han krævede ikke sin ret alene på det, at han var den første, som havde set den kommercielle værdi af vinden, eller på at han var den første til at lægge beslag på dette privilegium, men på at han havde købt det af en repræsentant for regeringen, og han erklærede, at hans skøde var baseret på alt, hvad der var helligt i loven eller i teorien om ekspropriations ret og øverste myndighed. Det ville være helt urimeligt at bede ham om at fraskrive sig dette værdifulde privilegium med noget mindre, end hvad det kunne indbringe ham, hvis han fik lov til at beholde det. Indbyggernes forslag var kun en utilsløret form for røveri. Det var undergravende for alle ejendomsrettigheder, var socialistisk, landbrugsrelateret og revolutionerende, og at tvinge ham til at acceptere en pris så utilstrækkelig ville være et skæbnesvangert angreb på de bedste samfundsmæssige interesser, og det ville underminere hele det grundlag, som ejendomsretten hvilede på.
     Dette ræsonnement var naturligvis helt afgørende for monarken, som uden tvivl var skatterådgiverens medskyldige. Men da den menneskelige udholdenhed kun kan strækkes til et vist punkt, blev det derefter aftalt, at en fair pris for vinden på denne dato ville være ti gange det, der oprindeligt blev betalt for den.
     Dette beløb blev endelig indsamlet af de lidende mennesker, som blot aftvang den kommercielle monark det løfte, at han aldrig igen ville sælge vinden, men tillade den, i Guds forsyn, at blæse over dem frit og ubegrænset.
Oversættelse: PMA


Til:
  1. Oversigt Parabler
  2. Hovedside: Grundskyld - Henry George
  3. Oversigt Henry George's værker 

Oprettet oktober 2012