Hvad kan eet menneske gøre?

Frit efter Ayn Rand
 
Fra Ayn Rand: What Can One Do?
Philosophy - Who needs it? (1972)

Spørgsmål: Hvordan kan et enkelt menneske fremme en ide på en sådan måde, at det får indflydelse på et samfund?

Hvis spørgsmålet stilles sådan, siger Ayn Rand, er svaret, at det kan han ikke. Ingen kan egenhændigt ændre samfundet.

Så man kan spørge: Hvorfor stilles spørgsmålet således?
Antag at du er læge og står midt i en epidemi. Så vil du ikke spørge: Hvordan kan en læge behandle millioner af patienter og derved igen få et sundt samfund?
Du vil vide, uanset om du er alene eller del af en gruppe, at du vil behandle så mange patienter som muligt, så langt dine evner rækker – og at intet andet er muligt.
Hvorfor ser man intellektuelle problemstillinger anderledes end de fysiske? Ingen ville tænke på at bygge en Storebæltsbro alene, eller standse krigen i Erehwon alene.
Men i ideernes verden betragtes viden som irrelevant. Der forventes øjeblikkelige mirakler og en umiddelbar tilslutning.
  1. Hvis du er interesseret i at kæmpe for en bedre verden, så begynd med at identificere problemet. Kampen er intellektuel (filosofisk), ikke politisk. Politik er den sidste handling, den praktiske implementering  af de fundamentale ideer.
    I et intellektuelt slag behøver du ikke at omvende alle. Historie skabes af minoriteter, eller mere korrekt, historie skabes af intellektuelle bevægelser, som er skabt af minoriteter. Hvem hører til disse minoriteter? Alle og enhver, som er i stand til at beskæftige sig med intellektuelle opgaver. Her er det ikke kvantitet, men kvalitet, som tæller.
  2. En intellektuel bevægelse starter ikke med at etablere en organisation. Hvem skal være med? Et intellektuelt slag er et slag om menneskers bevidsthed, ikke et forsøg på at hverve medløbere. Ideer kan kun fremmes af mennesker, som forstår dem.
    Ingen kan, alene eller i en gruppe, gennemføre de ændringer, der skal til. Men filosofi er den underliggende faktor i ethvert menneske, den faktor som fastlægger enhver af deres handlinger. Lær dem den rigtige filosofi, og deres egen forstand vil gøre resten.
  3. Hvis du vil være med til at ændre samfundets indretning, så bring orden i dine egne tanker, så de altid er i overensstemmelse med den ide, du vil fremme. Først da er du i stand til at bibringe andre de samme tanker.
  4. Kort: TAL. (forudsat du ved hvad du siger)
    • Afvent ikke en stor tilhørerskare. Tal når som helst og hvor som helst, der er nogen som lytter: venner, kolleger, organisationer etc. Du kan aldrig vide, hvornår dine ord når den rette på det rigtige tidspunkt.
    • Undgå aldrig en chance til at udtale dig om vigtige emner. Skriv læserbreve etc. De har større virkning, end du tror – hvis de er korte og klare.
    • Vær aldrig tavs, når andre udtaler sig om dit emne. Du kan altid sige: jeg er ikke enig.
    • Påtving aldrig andre en diskussion.
  5. Men fremfor alt: Gå aldrig sammen med de forkerte ideologiske grupper eller organisationer. Med 'ideologiske' i denne sammenhæng menes grupper som 'forkynder' generelle, udefinerede og sædvanligvis modsætningsfyldte politiske mål.
    Det vil kun udvande ideerne til fordel for en overfladisk politisk promovering, som er dømt til at mislykkes!
Januar 2006
Hovedside: Grundskyld - Henry George
Henry George
Retsmoral
Andre Skribenter
Parabler
Kritik
Hvem er jeg
Eksempler
Tilbage til: Hvem er jeg?