Henry George Forlaget
BØGER FOR FREMTIDEN



Du kan købe så mange, du vil!

Priser er incl. moms og forsendelse

Klik på bogens titel for kort anmeldelse!
skriv til bog @ grundskyld.dk

Kr
HenryGeorge: Fremskridt og fattigdom
Udsolgt
HenryGeorge: Samfundets livsspørgsmål 30,00
Henry George: Beskyttelse eller frihandel 40,00
Henry George: Arbejdets kår 30,00
Henry George: Fattigdom er en forbrydelse - og andre essays Udsolgt
Henry George: Fremskridtets lov (ekstrakt fra Fremskridt og fattigdom) 10,00
Henry George på CD rom: Samtlige værker nævnt ovenfor + Om erstatning 90,00


Ebbe Kløvedal Reich: Henry George
Udsolgt
David Redfearn: Tolstoj 30,00
Ricardt Riis: Arbejdsløsheden - dens afskaffelse eller formindskelse
30,00
Severin Christensen: Ret og Uret
10,00
Severin Christensen: Retsstaten (se evt www.grundskyld.dk/2Severin.html)
Udsolgt
Peter Ussing Olsen: Jorden må I ikke sælge
10,00
Peter Ussing Olsen: Opgør med fremtiden
95,00
Knud Tholstrup: Tale er sølv - tavshed er underkastelse
95,00
Ole Lefmann: Ud med den gamle skat
20,00
Ole Lefmann: Tre entydige udtryk
10,00
Leon MacLaren: Samfundets natur
20,00
Leon MaxLaren: Samfundets natur - og flere essays
120,00
Thomas Paine: Sund fornuft.  Udkommet november 2000! Udsolgt

PJECER/Småskrifter


Ejnar Pedersen: Jordrenten - din fødselsgave (1995 - 32 sider) 20,00
Thomas Paine: Ligeretten til jorden - 1999 (oversat fra Agrarian Justice. fra 1797)
15,00
Marx og George: Dialog mellem Marx og George (Informations Pjecer, 1974)
15,00

Til Hovedside: Grundskyld - Henry George
Til Litteraturoversigt: Henry George
Til Litteraturoversigt - Andre skribenter:
Thomas Paine, Jonathan Swift, Winston Churchill, Viggo Starcke, m.fl. 

ANMELDELSER

Henry George:Fattigdom er en forbrydelse - og andre essays
162 sider, 14,5 x 20,5 cm
I ny oversættelse ved Steffen-Peter Gliese

Denne bog indeholder taler og artikler af Henry George fra årene 1877 til 1894.
Er det en forbrydelse at være fattig? Hvad er fuld grundskyld? Hvem skal betale den?
Hvad er årsagen til de stadig tilbagevendende kriser? Hvorfor er der gode tider og dårlige tider? Læs om den store lovgiver - Moses. og meget mere.

Disse taler og artikler kan alle findes andetsteds på siden:

Taler og artikler af  Henry George
Men det er da nemmere at læse en bog?

Bogens sidste afsnit: Hyldest til friheden har Henry George senere indarbejdet i Fremskridt og fattigdom.

Henry George:Fremskridt og Fattigdom.
316 sider.
Udsolgt fra Forlaget.

I dette værk påtager George sig at finde den lov, som forbinder fattigdommen med fremskridtet og øger nøden alt som rigdommen vokser.

Hvorfor er det, at der, på trods af de stadige fremskridt, på trods af den voksende velstand, stadig findes fattigdom? Og hvorfor findes denne fattigdom mest udtalt i de såkaldte rige samfund?
Georges bog er over 100 år gammel, men med de nødvendige korrektioner er hans konklusioner fortsat gældende.
Læs den og bliv klogere.
Se oversigt over indhold, en kort beskrivelse, samt hele teksten på: 
Fremskridt og fattigdom
Henry George: Samfundets livsspørgsmål
222 sider
Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, 1952

I denne bog illustrerer George ved eksempler det fattigdommens problem, han har behandlet udførligt i Fremskridt og fattigdom. Hans syn på samfundet træder tydeligt frem i denne levende bog, og på tilsvarende måde ser man tydeligt hvordan hans forslag vil virke på samfundet.
Se oversigt over indhold, en kort beskrivelse samt hele teksten på: 
Samfundsspørgsmål

ARBEJDETS KÅR blev udgivet i 1891 som et åbent brev til Pave Leo XIII, som i et hyrdebrev havde angrebet Henry Georges lære om alle menneskers lige ret til jorden.
     Henry George gendriver punkt for punkt pavens argumentation, og dette værk er en lille saglig lektion i nationaløkonomi. Sproget bærer præg af, at det er et brev til Hans Hellighed, Pave Leo XIII.
     Henry George redegør for de almindelige betingelser for livets opretholdelse: Gud har givet os kraft til at arbejde, og pligt dertil! Men Gud har ikke givet menneskene til opgave at fremstille noget af intet. Han har også givet dem arbejdsmaterialet - Jorden.
George anfører, at ejendomsret knytter sig til, hvad der er frembragt ved arbejde - ejendomsretten kan ikke omfatte, hvad der er skabt af Gud, og han gendriver pavens forsvar for den private jordejendomsret. Ejendomsret til værdien af eget arbejde kan ikke forenes med privat ejendomsret til jord. Thi denne sidste udelukker den første.
     Henry George redegør for forskellen på socialisme, kommunisme og 'georgisme'; og han beskriver fagforeningernes håbløse og delvis nytteløse indsats. Dette er til dels et forsvar for socialisterne og fagforeningerne, da George mener at paven gør disse uret.
     Pavens forslag er af socialistisk art - siger George - dog en moderat socialisme, hæmmet af respekten for privat jordejendomsret. Pavens forslag er, at staten skal sikre 'arbejdsmiljø', at staten skal opmuntre arbejderne til at anskaffe sig jordejendom og at arbejderne skal danne fagforeninger. Pavens forslag om, at de rige (arbejdsgiverne) skal betale højere løn end 'markedet' tilsiger, får ikke Georges støtte. Ejheller pavens forestilling om at arbejderne har 'ret' til at kræve beskæftigelse.

Er det naturens orden at arbejderne har fattigmands kår, som paven hævder? Er det ikke arbejdet, som er al rigdoms frembringer?

Se oversigt over indhold, en kort beskrivelse samt hele teksten på:

Arbejdets kår

 

RERUM NOVARUM

I 1891 udsendte Pave Leo XIII sit hyrdebrev Rerum Novarum om arbejderspørgsmålet.
     For første gang tager paven til orde i verdslige spørgsmål, og hans bidrag til løsning af fattigdomsspørgsmålet blev imødeset med forventning.
     Det faldt dog ikke i pavens lod at komme med en egentlig løsning: Han giver de rige jorden og pålægger dem at være gavmilde mod de fattige. Han glemmer dog ikke at minde de fattige om, at de skal være taknemmelige, og at de skal acceptere den bestående samfundsorden. Hvis de sparer op, kan de jo anskaffe sig jord, som kan gå i arv til deres børn!
     Paven nævner privatejendom og ikke specifikt jord, men det fremgår af teksten, at det er jordejendom, han tænker på.
Dette er også tydeliggjort i Centesimus Annus, som pave Johannes II udsender 100 år senere.


David Redfearn:Tolstoj. Principper for en ny verdensorden.
185 sider, 14,5 x 20,5 cm.
Oversat af Steffen-Peter Gliese. Originaludgave 1992.

     Om Leo Tolstojs ideer om såvel staten som om økonomien og de sociale reformer - med træk af Ruslands historie og Tolstojs levnedsløb. 'Fordi Tolstoj anså menneskehedens moralske perfektion for at være baseret på en fri bondestands arbejde, interesserede han sig for, hvordan deres arbejde med jorden kunne gøres produktivt, og hvordan det bedst kunne tjene såvel den enkelte arbejder som samfundet. Af den årsag rettede han sin opmærksomhed mod Henry George's forslag om enkeltbeskatning af jordværdien (fra forord af Anatolij Gorelov).
     Det centrale tema i David Redfearns bog er Leo Tolstojs forhold til Henry Georges ideer. I bogen fortælles om Tolstojs opfattelse af social uretfærdighed og hans søgen efter et bedre samfund grundlagt på fundamentale moralske principper. I 1902 anmodede han således den sidste Zar om at indføre de jord- og skattereformer, som han betragtede som de uafvendelige midler for at afværge den tiltagende uro (dette brev er optrykt i bogens appendiks). Fremstillingen berører også eftertidens syn på Toistojs samfundsopfattelse.

Uddrag af indhold: Den visionære fritænker. Den doktrinære diskussion. Det kritiske sammenstød. Statens fødsel i vold. Statens voldelige liv. Tolstoj om staten: den kritiske vurdering. Grundskyld som eneste skat. Tolstoj om Henry George. Var de socialister? Kritikere af Tolstojs georgisme. Jordværdibeskatning i praksis. Krig: de ubrugelige midler. Tolstoj og perestrojka. Bibliografi.

Fra FagBogInfo
***
Leo Tolstoy er kendt over det meste af verden for sine store romaner, bl.a. 'Krig og Fred' og 'Anna Karenina'. Mindre kendt er hans søgen efter et bedre samfund grundlagt på fundamentale moralske principper.
     Det centrale tema i David Redfearns bog er Leo Tolstoys forhold til Henry Georges ideer. Tolstoy misforstod til at begynde med Henry Georges forslag og opfattede disse som en nationalisering af jorden og dermed en ombytning af én form for slaveri med en anden. Han ændrede dog senere opfattelse og blev en varm fortaler for indførelse af grundskyld.
Ruslands historie, herunder den intellektuelle atmosfære, er beskrevet kort, så vi får en forståelse af det miljø, som var Tolstoys, og der er en kort biografi af den store forfatter. Et brev til Zar Nikolai II, hvori Tolstoy bl.a. skriver: "og allervigtigst, hele folket på 100 millioner vil sige som med én stemme, at de ønsker frihed til at bruge jorden, hvilket vil sige afskaffelse af privat jordejendomsret" er gengivet i et appendix. Bogen slutter med de nye muligheder i Rusland og de seneste georgistiske fremstød.
     I forordet af Anatoly Gorelov fra Videnskabernes Akademi i Moskva står der bl.a.: "Hvis Leo Tolstoy havde levet i dag, ville hans støtte til Henry Georges tanker om Fuld Grundskyld som et middel til at opnå fælles ejendomsret til jorden, efter min overbevisning, have været uændret. Som præsident for Leo Tolstoy Selskabet støtter jeg denne opfattelse".
(PMA)
Ricardt Riis:Arbejdsløsheden - dens afskaffelse eller formindskelse.
98 sider.14,5 x 20,5 cm.

"Arbejdsløsheden, dens afskaffelse eller formindskelse" bygger på de økonomiske teorier, som den amerikanske filosof Henry George (1839-1897) fremkom med. Den vil vise, at netop i dag hvor socialistiske teorier synes at have lidt nederlag, og hvor de "normal-liberalistiske" tanker synes lige så hårde og ubarmhjertige som for 100 år siden, fortjener disse teorier at vinde gehør; ikke mindst blandt mennesker, der har et socialt engagement, og som derfor er blevet hjemløse ved de socialistiske teoriers fallit.
     Det hævdes at arbejdsløsheden er konjunkturbestemt, og at en drivende kraft i konjunkturbevægelseme er forventningspriseme på jord. Konjunkturbevægelseme vil derfor ophøre eller indskrænkes, hvis man pålægger al jord en løbende afgift.
      Disse teorier kontrasteres med artikler hentet fra det engelske tidsskrift "The Economist", så forskellen mellem de to former for liberalisme påvises. 

FORORD

Nærværende besvarelse af SID's prisopgave blev ikke præmieret.
Det overlades hermed til læseren at vurdere om de tanker om arbejdsløshedens årsager og om forslaget til dens afskaffelse eller formindskelse, som er fonnuleret i denne besvarelse af prisopgaven, skal fremmes i den offentlige debat.
Valget er dit.


Fra Berlingske Tidende, søndag 8. november, 1992: 

SID - PRISOPGAVE
Titel: FULD BESKÆFTIGELSE I i 90'ERNE -HVORDAN?

Der ønskes en vurdering af politiske, sociale og økonomiske barrierer for opnåelse af fuld beskæftigelse med forslag til hvorledes disse barrierer kan overvindes.
Besvarelserne kan centrere sig om såvel traditionelle indgange til vurdering og løsning af ledighedsproblemet, for eksempel strukturproblemer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet, og samspillet mellem den offentlige og den private sektor som mere utraditionelle analyser og forslag.

Der vil ved bedømmelsen blive lagt vægt på:

  • en bred helhedsopfattelse af ledighedsproblemet
  • analyser og forslag, der relaterer løsning af ledighedsproblemet til andre af 90'ernes samfundsmæssige udfordringer, herunder den fortsatte økonomiske integration i Europa, behovet for en generel forbedring af arbejdsmiljøet og den stigende erkendelse af behovet for en bæredygtig udvikling.
  • en øget respekt for det enkelte menneskes individualitet og medansvar for sin egen situation
    originalitet og realistisk helhedsvurdering af de fremlagte løsningsmodellers fordele og ulemper.
Ole Lefmann.Ud med den gamle skat. Opfordring til nytænkning.
112 sider, 14,5 x 21 cm.

En redegørelse for hvordan der kan lægges en afgift på værdien af jorden i Danmark til gradvis nedsættelse, og eventuelt fuld afskaffelse, af indkomstskatten.
     I bogen vises, at samfundet kan fungere uden denne form for skat, og det forklares hvordan. Desuden peges på, at allemandsret til de fællesskabte værdier kan give alle i samfundet den økonomiske baggrund, der behøves til selvstændig udvikling af evner, trivsel og livsstil.
     Hensigten har været at skrive et forslag der er til at forstå for almindelige mennesker. ... Og jeg har, hvor det har været muligt, lavet eksempler på, hvad forslagene betyder for folk (fra Forord).
UDDRAG AF INDHOLD: Grundlaget for opkrævning af skat i Danmark. Omlægningsforslaget trin for trin med bemærkninger. Flere bemærkninger til skatteomlægningen. Alle danskeres ligeret til værdien af al Danmarks jord. Flere bemærkninger til ligeretten til jordværdierne. Skitse til lov. Stikordsregister.

Fra FagBogInfo
Severin Christensen:Ret og Uret.
12,5 x 19 cm; 87 sider.
Trykt første gang i 1909.

En kort introduktion til Severin Christensens moralfilosofi eller samlivets moral - som SC senere kaldte Retsmoral.
Se også:
Severin Christensen

Knud Tholstrup:TALE ER SØLV - tavshed er underkastelse
14 x 21,5 cm; 179 sider. Ib.

Knud Tholstrup skrev i forordet til denne bog:
Formålet med min tidligere politiske og nu skribentmæssige virksomhed har altid været at opnå en bedre forståelse af de økonomiske sammenhænge, og derefter pege på bedre løsninger end den kapitalistiske, indeholdende særrettigheder, eller den centralistisk-socialistiske, indeholdende formynderskab. Det gør jeg ved at pege på den ægte liberalismes vej uden særrettigheder til den ene side eller knægtelse af den personlige frihed til den anden side, ved at fremhæve fordelene ved det private initiativ, et frit erhvervsliv og et frit arbejdsmarked, hvor der skabes balance mellem indsats og udbytte i form af fortjeneste og løn.
     Det bygger på den private ejendomsret til de arbejdsskabte værdier, der som forudsætning respekterer samfundets ejendomsret til de natur- og samfundsskabte værdier.
Vi skal væk fra forestillingen om, at der er et skel mellem arbejdskøberes og arbejdssælgeres interesser.
     Tværtimod har de absolutte fællesinteresser i et harmonisk samarbejde, hvor begge parter tjener deres brød, og som heldigvis er almindeligt i de fleste virksomheder.
Skellet ligger mellem dem, der vil leve af frugterne af egen indsats og dem, der ved hjælp af monopoler og aftaler opnår fortjeneste på andres bekostning.
     Kort sagt at sigte på en fremtid, hvor vi med rette kan sige: Hvad der er til fordel for samfundet er til fordel for dig, og hvad der er til fordel for dig er til fordel for samfundet.
(Knud Tholstrup)

Leon MacLaren:Samfundets natur og flere essays.
14,5 x 21 cm. 290 sider
(Kun første del, Samfundets natur: 184 sider)

Udviklingen i samfundet skaber en samfundsskabt jordrente. Det gør den i alle samfund, også i et samfund uden monopoler.
     Hvis produktionsgrundlaget - jorden - imidlertid samtidigt er på få hænder, bliver der ikke blot tale om en samfundsskabt jordrente, men en mulighed for at de få kan udbytte de mange. Det viser Leon MacLaren i sin bog, der derfor nærmest bliver en georgistisk pendent - eller modpol - til Karl Marx. Således kan jordmonopolet presse reallønnen ned på eksistensminimum og på den måde udbytte "arbejderklassen".
     Hvor Marx'es teorier aldrig har været dokumenteret af virkeligheden, har MacLarens teorier, der blot er en særlig udgave af Henry Georges, netop været det. Feudalsamfundet i Rusland og Kina var ikke et kapitalistisk udbyttesamfund, men et jordmonopolsamfund - og derfor kom revolutionen - og da dens teoretisk-politiske grundlag var forkert, fejlede den desværre.
     Hvorvidt MacLarens teorier så holder i industrisamfundet kan diskuteres. Det afhænger i virkeligheden af, hvor koncentreret jordejendomsretten er - men hvis de få får monopol over jorden i byernes udviklingsområder, vil teorien også kunne anvendes på de moderne industrisamfund.
     Én ting ved bogen får mig til at trække på smilebåndet. Det er omtalen af økonomerne, hvor MacLaren, der skrev sin bog i slutningen af trediverne, synes at mene, at de mest moderne økonomer er gamle Marshall og fæller, medens Piqou, Keynes m.fl. synes ham ukendte. Han læste ikke sin samtids økonomer, måske fordi han - som så mange - havde et ambivalent forhold til disse.
     Bogen er tankevækkende, pædagogisk og engageret. Den er et filosofisk-politisk værk - ikke en videnskabelig afhandling. Læs den - bliv provokeret - men også klogere.

Gunnar Thorlund Jepsen
Professor i Nationaløkonomi
Aarhus Universitet
Peter Ussing Olsen:Opgør med fremtiden.
14,5 x 21 cm; 120 sider.

Vore forbrugsmuligheder bliver stadigt flere og stadigt mere forfinede, takket være de tekniske fremskridt. Men et bedre samfund får vi ikke før vore holdninger til andre mennesker ændres.
     Indtil i dag har alt for mange ønsket at stå sig godt med deres nådigherre, og samtidig hadet ham af hjertet. Friheden, de har ønsket sig, har været frihed til at vælge den nådigherre, der skal bestemme deres gøren og laden, glæder og sorger. Fuldt ansvar for egne handlinger står endnu i dag ikke på ret mange menneskers ønskeseddel.
     Nådigherresyndromet præger en stor del af folks holdninger. Det spærrer for samfundets videre udvikling. Og udvikling skal der til. En varig tilstand er kun for dem, der ikke er mere.
     Peter Ussing Olsen viser os, hvad han ser af tegn på, at vor tid vil udvikle "Et nyt menneske". Et menneske, der higer efter størst mulig frihed til at handle, samtidig med at det respekterer alle andre menneskers samme ret til frihed. Det påtager sig ansvaret for egne handlinger og medansvar for fællesskabet.
     Ved denne lighed i frihed og ansvar styrkes samhørigheden i samfundet, og folket genvinder den folkelighed, som i vor tid er ved at forsvinde for os, men uden hvilken et folk ikke kan bestå.
     Peter Ussing Olsen beskriver foruden nådigherresyndromet og folkeligheden også andre betydningsfulde spørgsmål som ejendomsret, velfærdsstat, samfundseje, decentralisering, selvforvaltning, samstyre og folkestyrets vilkår i "koncernernes Europa".
     Hans synspunkter er vigtige at kende for den, der vil forstå tiden, vi lever i, og den tid, vi er på vej ind i.

(Ole Lefmann)
Einar Pedersen:Jordrenten - din fødselsgave.
14,5 x 21 cm; 32 sider.
Denne afhandling om jordrenteloven behandler problemerne omkring jordrenten som formidler af de økonomiske relationer mellem menneske og natur. Grundlaget er Ricardos jordrentelov.
      Ejnar Pedersen beskæftiger sig med ejendomsret, med produktion og med fordeling af produktionsresultatet. Især med det grundlæggende problem: Hvem skal have jordrenten?
Der må skelnes mellem det naturgivne og det menneskeskabte - og jordrentelovens opgave er at udskille den naturgivne del af produktionsresultatet fra den menneskeskabte del, således at denne del kan overføres til samfundet til betaling af de naturlige fællesopgaver. Fordelingen af den menneskabte del af produktionsresultatet kan derefter trygt overlades til markedet.
(PMA)

INDLEDNING (Fra pjecen)

Arbejdet med denne afhandling om jordrenteloven har stået på i mange år. Tanken herom er afledt af en længe følt usikkerhed, når jeg ville forklare mig selv - og andre! hvori problemerne omkring jordrenten som formidler af de økonomiske relationer mellem menneske og natur virkelig består. Denne usikkerhed kunne de eksisterende bøger og artikler om emnet ikke afhjælpe - i de senere år snarere tværtimod!
     Jeg besluttede mig så til at begynde helt forfra: udelukke alt, hvad jeg indtil da antog for selvindlysende sandheder om emnet - nedskrive Ricardos jordrentelov analysere den - tage den helt bogstaveligt, ord for ord og sætning for sætning - og så se, hvor det måtte føre hen!
Det lyder så let, men jeg har været inde i utrolig mange blindgyder og nogle vil måske mene, at jeg endnu ikke er kommet ud af dem! Og naturligvis - jeg bilder mig ikke ind, at jeg har forklaret alt om jordrenteloven. Dertil er problematikken alt for omfattende, og mine forudsætninger for ringe - så megen ærefrygt overfor opgaven har jeg da fået ud af mine bestræbelser!
     Men jeg mener alligevel, at der ud af mine bestræbelser er kommet et produkt, som kan hjælpe andre på vej over den første følelse af usikkerhed, når man står over for et problemkompleks så formidabelt og samtidig så ukendt som dette.
     Jeg vil gerne takke medlemmerne af Den rets-liberale Gruppes bestyrelse for megen inspiration, og jeg vil takke Per Møller Andersen fra Henry George Foreningen for det tekstbehandlingsarbejde, han har præsteret især med figurerne og for den store tålmodighed, han har udvist med en næsten uendelig strøm af rettelser og tilføjelser fra min side!
     Endelig vil jeg takke professor G. Thorlund Jepsen fra Økonomisk Institut ved Århus Universitet, fordi han har været så venlig at gennemlæse den del af manuskriptet, der angår selve beskrivelsen af jordrenteloven med tilhørende figurer og de teoretiske konklusioner heraf. Professor Thorlund Jepsen er vel den af vore betydende økonomer, der har vist størst interesse for jordrenteproblematikken, og det er mig derfor en særlig glæde, at netop han finder min beskrivelse og mine konklusioner deraf rigtige - omend formen er en økonom uvant og fremmed. Jeg skylder dog at oplyse, at Thorlund Jepsen ikke dermed har godkendt mine mere politiske, retsliberale konklusioner.
Disse overlades hermed til læsernes vurdering!
Skørping i maj 1995
Ejnar Pedersen

Dialog mellem Karl Marx og Henry George.

Informations pjecer 3
ISBN 87-87498-06-5
I dagbladet Information blev der i foråret 1974 ført en omfattende debat om Retsforbundet, en debat, der blandt andet drejede sig om partiets ideologiske baggrund og om muligheden for at skabe en dialog mellem marxister og georgister i den aktuelle situation.
Nogle hovedbidrag fra denne debat er samlet i denne pjece. Tanken har været at fastholde en central debat om et parti, der i mange år har stået i politisk skygge, men som måske nu på visse punkter har skabt nye dialogmuligheder i det politiske liv.

Fra Pjecens bagside

*** 
Redaktion: Jens Kirk
Med bidrag af: Bernhard Hagen, Ebbe Kløvedal Reich, Knud Vilby
Endvidere: Retsforbundets forslag til 'samfundets overtagelse af Danmarks jord'!
Thomas Paine: Ligeretten til jorden
Oversat fra engelsk af Henrik Eismark
efter Agrarian Justice
1. udgave, 1999.
ISBN 87-90000-19-6

I dette lille skrift foreslår Paine dannelsen af en fond, som skal sikre en livsvarig pension til alle over 60 år og til alle, som på grund af sygdom ikke er i stand til at klare sig selv. Desuden skal alle, som når en alder af 21 år, have en sum som startkapital.
     Midlerne til denne fond foreslår Paine skaffet ved at inddrage jordværdierne. I den oprindelige, uciviliserede tilstand var 'jorden' fælles ejendom. Enhver var, under disse forhold, livsvarig jordejer og medejer af jordens naturlige frembringelser.
     Efterhånden som jorden med agerbruget blev forbedret, opstod begrebet 'jordejendom'. Men det er kun forbedringerne, som kan gøres til privat ejendom, hævder Paine, jorden i dens oprindelige tilstand er fortsat fælles ejendom.
     Paines forslag går ud på at bevare de fordele, som samfundet har opnået som følge af skiftet fra et natursamfund til et civiliseret samfund, samtidig med at ulemperne herved afhjælpes.
Dette kunne være blevet til verdens første og mest vidtrækkende sociallovgivning.

PMA
Thomas Paine (1737 -1809).
Engelsk-amerikansk filosof og skribent.
Thomas Paine udvandrede til Nord-Amerika i 1774. I 1776 udgav han Common Sense. Med denne pjece overbeviste han amerikanerne - dvs de 13 kolonier - om, at forsoning med englænderne var en uholdbar løsning, og han opfordrede til løsrivelse fra England og til dannelse af en republik.
Da hans ven, Edmund Burke, i 1790 udgav Reflections on the French Revolution (Tanker om den franske revolution, Tidehvervs Forlag) svarede Thomas Paine med Rights of Man. (1791) Han fremstod her som den fremmeste revolutionære propagandist på engelsk, og han håbede at dette skrift ville gøre for England hvad Common Sense havde gjort for Amerika. Men Paine måtte flygte til Frankrig, hvor han var blevet valgt til Nationalforsamlingen.
I sit hjemland, England, blev han dømt fredløs 'in absentia' og hans værker forbudt.
Agrarian Justice blev skrevet i 1795-96, og udgivet i 1797.
Thomas Paine:
Sund Fornuft: En opfordring til uafhængighed.
Udkommet i November 2000.
Oversat fra engelsk efter Common Sense.The call to independence.
Af Henrik Eismark
Med en introduktion til Paine af Robert G. Ingersoll
13 x 20 cm. 21 + 51 sider.
kr 98,00.

Sund fornuft (Common Sense) er blevet kaldt det mest indflydelsesrige politiske skrift, som nogensinde er udgivet i Amerika. Det udkom i januar 1776, og blev i løbet af tre måneder udgivet i 120.000 eksemplarer. Ifølge Thomas Paine selv 'fremkaldte det uafhængighedserklæringen den 4. juli samme år, hvilket var så hurtigt, det kunne gøres i dette udstrakte land'.
     Der findes ikke mange tekster, om hvilke det kan siges, at de har påvirket historien. Dette skrift fik 13 kolonier, så forskellige de var, til samlet at gøre oprør mod det engelske herredømme og inspirerede til udfærdigelsen af Uafhængighedserklæringen.
Desuden kan dette skrift læses som et indlæg i demokratiets historie med slagkraftige argumenter i Paines altid levende og medrivende stil. Det vil måske kunne stimulere interessen for nogle af årtusindets klassikere og føre til, at mange flere af disse bliver oversat til dansk.

PMA

Hovedside: Grundskyld - Henry George
Henry George
Retsfilosoffer
Andre Skribenter
Parabler
Kritik
Hvem er jeg
Eksempler

Opdateret  juli 2005