Om jordrente

Jordrente – hvad er det? og hvem skal have den?
Hvorfor kan vi ikke diskutere dette?
 
Jord-rente, en. [4, 5.1] (især polit.) d. s. s. Grundrente 1. MøllH. III.312. ClWilkens.​DetproduktiveSamfund. (1904).46. Jorden er baandlagt, den er bandsat! – idet Jordrenten ikke svares til Samfundet, men til Enkeltmanden, som sletingen Ret har dertil. JakKnu.​F.245. Rode.​GB.147.
Ordbog over det danske sprog








Citat:
Jordrente, ældre betegnelse for det økonomiske afkast, som kan opnås af et ejet jordareal enten i form af forpagtningsafgift, arealleje mv. eller i form af indkomst, som jordejeren opnår ved brug af jorden i egen virksomhed
Den store Danske (Gyldendals åbne encyklopædi)
Ældre betegnelse, siger Gyldendal.
Findes der så en nyere betegnelse? Eller eksisterer begrebet ikke mere?
Man skulle tro det sidste. Hvornår har man sidst hørt det omtalt?
Hvilken avis har skrevet om det?
Blev det diskuteret af politikerne ved forhandlinger om beskæftigelses- og vækstpakker?
Nej, vel?
Det er tilsyneladende et ord, som ikke kan nævnes i pænt selskab.

Adam Smiths Nationernes velstand er nu udkommet i dansk oversættelse efter 240 år. Værket anses for at være grundlag for al moderne økonomisk teori, og det er i høj grad aktuelt i dag, skrev CEPOS i invitationen til paneldebat om Adam Smith.

Dette gælder så ikke Smiths tanker om jordrenten?
Både professor Peter Kurrild-Klitgaard og Per Stig Møller afviste endog Smiths redegørelse for, at jordrenten skulle bidrage mest til samfundets udgifter. (se andet sted på denne hjemmeside)
Enhver kan være modstander af dette, men hvorfor benægte at Smith faktisk skrev det? (bortforklaringerne kan ses/høres på CEPOS hjemmeside (Events)– og læses transkriberet af mig på denne hjemmeside)

Da nu bogen er oversat til dansk, er der måske håb om, at den bliver læst.

Det væsentlige er, at man anerkender, at jordrenten eksisterer.
Det politiske spørgsmål er så: Hvem skal have den - altså jordrenten?
 
Og Adam Smith var ikke i tvivl.
I Bog IV (Om skatter. Min frie oversættelse) skriver han: "Intet kan være mere rimeligt, end at en indkomst, som opstår ved god regeringsførelse, bør beskattes i særlig grad, eller bør bidrage mere til statens udgifter end andre former for indkomster". Og i modsætning til hvad der blev sagt under paneldebatten, skriver han: "By-jordrenten er et bedre beskatningsobjekt end lejeværdien af huse".
Henry George var heller ikke i tvivl. Men han nævnes slet ikke i pænt selskab!

Hvad mener du?

Division of the produce between the cultivator and the proprietor. Net Produce, or revenue.
By this new arrangement, the produce of the land divides into two parts. The one comprehends the subsistence and the profits of the husbandman, which are the rewards for his labour, and the conditions on which he agrees to cultivate the field of the proprietor; the other which remains, is that independent and disposable part, which the earth produces as a free gift to the proprietor over and above what he has disbursed; and it is out of this share of the proprietor's, or what is called the revenue, that he is enabled to live without labour, and which he can carry wherever he will.
Turgot: Reflections on the Formation
and Distribution of Riches


Hovedside: Grundskyld - Henry George
Til: Personlige betragtninger.
Oprettet september 2013