Man kunne tænke sig, at den vigtigste ret for et menneske er retten til et sted at være, et sted hvor man kan stille sine fødder, et sted hvor man kan arbejde, hvile sig og ‘stræbe efter sin lykke’.
Denne ret leder man dog forgæves efter.
Til gengæld har vi fået ret til en bolig – dvs. noget, andre mennesker har lavet (og andet).
Citat: Artikel 25. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
Ja, ret til socialhjælp. Når vi bliver 18 år gamle og myndige – og ikke under vores forældres forsorg længere – , får vi ret til at stemme og ret til socialhjælp, men altså ikke ret til et sted at være. Hele jordens overflade er optaget, når vi ankommer til denne verden.
Er det ikke genialt af jordejerne at indføre denne artikel? Når de ‘fattige’ ikke har råd til at købe sig en plads (hos dem, der ejer jorden), så har de ret til at andre (i Danmark altså skatteborgerne) betaler huslejen for dem. Det giver jordejerne sikkerhed for lejeindtægten.