Dyrtidsfonden

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bidrag til siden Om Opsparing

Dette var vel første gang, jeg tænkte over  opsparing.

Hvad er Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Med mine ord: – (‘officielle’ forklaringer nedenfor)
Tidligere, dvs. fra 1919 til 1982, blev visse lønninger reguleret automatisk (i overenskomstperioden) med pristallet. Selvom dyrtidsreguleringen kom efter den konstaterede prisstigning, fik den skyld for netop prisstigningen.
I 70’erne var vi på vej ud over afgrunden, inflationen var høj, konkurrenceevnen lav.

For at mindske arbejdsgivernes lønudgifter (konkurrenceevne) og reducere forbruget (betalingsbalancen), blev det besluttet at indefryse en del af dyrtidsreguleringen. Se lov herom.
Lønmodtagerne skulle naturligvis ikke snydes for deres retmæssige lønstigning, så staten indbetalte dyrtidsbeløbet til ATP, for senere udbetaling. (Pengene blev senere overført til særlig fond: LD – men det ændrer ikke på historien.)

ØKONOMIEN kunne ikke tåle, at arbejderne brugte pengene, men hvorfor kunne den så tåle at ATP brugte pengene? De kalder det investering, men de blev brugt til (generelt):

  1. køb af obligationer
    Herved steg kursen på disse obligationer (alt andet lige), og husbyggerne fik sig et billigere hus
  2. køb af aktier (eksisterende aktiv)
    Herved steg aktiekursen (alt andet lige); og de daværende pensionister (og andre, som solgte på dette tidspunkt) kunne profitere heraf.

Set med en ikke-økonoms briller kunne indefrysning af dyrtidsportioner vel være godt. Arbejdsgiverne blev mere konkurrencedygtige og forbruget blev mindre end det ellers ville være blevet  – til gavn for betalingsbalancen (!). 

Men så burde beløbet være lagt ned i en kasse med låg – og låget sømmet godt fat! Herved ville forbruget være effektivt reduceret!
Hvad jeg mener er:
Det kunne være godt – hvis ikke ATP havde fået lov til at investere pengene:

Men man kan jo ikke have passive penge, vel? Økonomer betragter jo Penge som Formue! (Men hvad er Formue? En anden historie, som ikke passer med den gængse forklaring)

Når man læser de officielle forklaringer nedenfor, ser det ud til at være en succes. For den enkelte, som var erhvervsaktiv i hele perioden, er 4.368 kr. vokset til 123.000 kr.
Men hvis det er så godt, havde det så ikke været bedre om Staten havde indsat det dobbelte beløb? Det kunne så forsvares med, at det var en kompensation for den senere udbetaling?
Eller fx 3 gange så meget? Eller?

Har du tid/lyst og har du en mening om dette, hører jeg gerne den rigtige tolkning!
Gode Penge kunne måske have en mening om, hvor disse penge kom fra? Blot skabt ud af den blå luft?

Fra Wikipedia.dk, Se her
Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller blot LD er en organisation, der blev oprettet i 1980 for at forvalte de penge, som staten ikke længere skulle regulere lønningerne med i tilfælde af prisstigninger.
Op igennem 1970’erne var inflationen til stadighed blevet et større problem på trods af stagnation. Man var inde i en periode med såkaldt stagflation. For at komme noget af problemet til livs, indefrøs regeringen en del af den automatiske dyrtidsregulering fra 1976 og frem til 1982, hvor den blev afskaffet.
De penge, der var blevet indefrosset i perioden, blev placeret i Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter et regeringsforlig med LO. Den første direktør blev også hentet i LO i form af Holger Jensen. I 1986 blev han afløst af senere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Nyrup omdannede LD til et aktivt investeringsselskab, og selskabets kapital blev således bedre forrentet.
I dag fungerer LD stadig som pensionsselskab for de personer, der ikke fik udbetalt deres dyrtidsportioner i 1970’erne. LD råder over en formue på 41,6 mia. kroner ved udgangen af 2017 efter et år med et afkast på investeringerne, der gav en stigning i formuen på 1,6 mia. kroner. Disse midler er de indefrosne dyrtidsportioner fra 1977 til 1979 – i alt 7,7 mia. kr. i datidskroner

Fra DR.dk (3. Okt. 2014) Se DR:dk
730.000 danskere har, hvad der i alt svarer til 54,5 milliarder kroner stående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). For hvert medlem er det op til 123.000 kroner.
Pengene stammer fra to såkaldte indefrosne dyrtidsportioner på i alt 7,7 milliarder kroner, som LD modtog i 1980.
Dyrtidsportionerne var en regulering af lønnen for alle ansatte, der fulgte prisstigningerne i Danmark. De blev indefrosset fra 1977 for at dæmpe lønudviklingen og begrænse prisstigningerne: Hvis prisstigningerne udløste mere end en dyrtidsportion pr. halvår skulle den indefryses. Det blev vedtaget ved augustforliget i 1976.
Mellem 1977 og 1979 betalte alle, der var i arbejde to dyrtidsportioner til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. En lønmodtager, der var i arbejde i hele perioden, fik på den måde indbetalt 4.368 kroner på en konto i LD.
Det beløb er vokset til over 123.000 kroner pr. 30. juni 2014.
Beløbet bliver udbetalt som et engangsbeløb, når medlemmet fylder 60 år, eller når de ønsker det senere. Udbetalingen har ingen betydning i forhold til andre pensioner, man eventuelt har.
Siden oprettelse og frem til midten af 2014 er der allerede udbetalt knap 59,8 milliarder kroner til 1,8 millioner medlemmer.

Og her er loven:
Lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidspensioner kan ses her: Lov

Loven er revideret flere gange siden. Find dem selv.

Spørgsmålet er: Var det en reel opsparing til Fremtiden?

Er opsparing i aktier godt?
Se fx.:
The incredibly unproductive shareholder.
(jeg har få autoritative kilder at henvise til – derfor denne.)

Yes, shareholders. I know that we have all been trained to worship shareholders and to assume that their interests trump all others, but the fact is, stock-market investors have become, collectively, an extraordinarily unproductive force in business. Indeed, for the last two decades, their contribution to corporations has been literally negative.

Harvard Business Review, Jan. 2002

Mere om dette senere.

Næste: Pinsepakken