Har du tænkt over de modsatrettede interesser hos forældre og børn?
Ja – forældrene glæder sig, når de kan se at huspriserne stiger i pris. Så bliver de rigere. De er godt nok lidt utilfredse med de stigende ejendomsskatter, men alligevel.
Hvad tænker børnene? Glæder de sig på forældrenes vegne? (og måske på den fremtidige arv?) eller tænker de, at de jo kommer til at betale den høje pris, når de skal købe af andre børns forældre? eller tænker de bare, at det er naturens orden?
Har vi et problem her?
Lad os høre lidt fra Sproghjørnet i P1, den 27. november, hvor man taler om boligmarkedet “i god form”:
Hughes:
Men man kan sige ”I god form”, altså, hvis jeg var boligejer, ville jeg sige det var dejligt, at priserne på boliger var høje, men hvis jeg forsøgte at blive boligejer og var det, der hedder førstegangskøber, så ville jeg synes det var lidt en barriere, at der var så høje priser. Så har man ikke…
Hvis man siger, at boligmarkedet er i god form, har man så valgt side blandt ejere og ikke-ejere, når man bruger ordet ’god form’?”
Rohde (nationalbankdirektør):
Ja, det har man da i høj grad. Altså, prisstigninger på boliger, det er til gavn for dem, der har dem, og til ulempe for dem, der ikke har dem.
Hughes:
Er det også til gavn for samfundet, Lars Rohde?
Rohde:
Jamen, der er jo helt klart det, at flertallet, hvis priserne stiger på boligmarkedet, så får de en kapitalgevinst, ville man kalde det. Godt nok ikke realiseret; nu bliver det endnu sværere, det er én, man kan realisere, hvis man sælger sin bolig, men man har jo ikke gjort det endnu. Men det skaber en feel good-fornemmelse, som har betydning for bl.a. forbrugets størrelse. Altså, hvis din bolig falder med 50%, vi kunne også bare sige 40, som den gjorde i storkøbenhavnske ejerlejligheder lige efter finanskrisen, så er der nogen, der får det sådan lidt ondt i maven.”
Hughes:
De bliver sådan gloomy.
Rohde:
Det bliver de kede af, ja.
Hughes:
Black Friday bliver ikke en fest for dem.
Rohde:
Nej det bliver ikke nogen fest. Og øh, man kan bruge andre gode udtryk: Man suger på labben, man nedbringer sin gæld, man gør alt muligt. Så derfor har det bet… indirekte betydning.
Hughes:
Men altså, i den tid jeg har været på boligmarkedet, og jeg har i anførselstegn kun været på andelsboligmarkedet, dér har jeg jo holdt øje med ejerboligerne omkring mig, og der er simpelthen navngivne lejligheder i Storkøbenhavnske område, som er steget med 9 mio. kroner, mens jeg har gået og holdt øje med det. Hvordan kan det være godt for samfundet, at der er nogle mennesker, som har sovet sig til at kunne sælge deres lejligheder og stå med 9 millioner danske kroner i hånden? Hvordan kan det være godt for samfundet?
Rohde:
Ja, det stimulerer jo forbruget, og efterspørgslen, så hvis man mener det er godt, så er det sikkert godt.
Et par kommentarer hertil:
- Rohde har ikke forslag til at ændre på dette system. (nu var det også et sprog-program.) Senere kalder han boligmarkedet et pyramidespil – så han burde vel gå hjem og tænke?
- Rohde mener heller ikke, at man har ‘realiseret’ sin ‘kapitalgevinst’ før man sælger. Men er det nu helt rigtigt? Før (prisstigningen) boede jeg til en værdi af fx. 1 mio. Efter bor jeg til en værdi af 2 mio. (som er den pris min nys indflyttede nabo må betale. Er det en realisation? Og jeg har råd til et forbrug, som min nye nabo ikke har (– alt andet lige)
- Man kunne jo også diskutere børnenes glæde over prisfaldet. Nú har de jo råd til en bolig! Det hører man dog aldrig rigtig noget om.
Kan det skyldes en følelse af usikkerhed, tale om dårlige tider, etc.?
Bemærk:
Det er godt når aktiekurser og boligpriser stige.
Det er skidt når alt andet stiger.
Altså i den offentlige debat!
Se også: Huspriserne sætter rekord