Kunstigt billige lejeboliger bør beskattes – 

skriver Ejendomsmæglerselskabet GAARDE A/S i annonce i Børsen torsdag den 20. november 1997. 
Derefter er der en lang snak om lejeværdibeskatningen af ejerboliger, som – iflg Gaarde – bør afskaffes.  
Gaarde kan hverken forstå – endsige acceptere – lejeværdibeskatningen.
Lejeværdibeskatningen kunne være genstand for en diskussion  –  men ikke nu.

Men når der nu ikke er politisk flertal for at afskaffe lejeværdien, skriver GAARDE, forstår de (GAARDE) ikke, at kun halvdelen af befolkningen skal betale denne ekstraskat. I lighedens hellige navn burde også den anden halvdel – boliglejerne – betale denne afgift.

Om huslejerne skriver Gaarde:

• “Huslejeniveauet er i forvejen – i hele landet og i særdeleshed i København – urimeligt lavt. Som professionel formidler af denne type ejendomme oplever vi ofte helt urealistisk lave huslejer i velbeliggende boligudlejningsejendomme. Det er ikke ualmindeligt at en 120 kvm lejlighed udlejes for 3.000 kr om måneden.  Senest har vi set eksempler på 140 kvm store lejligheder på attraktive adresser med havudsigt nord for København udlejet til 3.500 kr om måneden. Efter vores opfattelse er der her tale om et statstilskud til lejerne, som burde beskattes. Såfremt markedet i stedet var frit – hvilket antageligt var utopisk – ville disse store lejligheder nemlig kunne udlejes for minimum det dobbelte. 
  Når boligejere via lejeværdien bliver beskattet, skyldes det den samfundsskabte værdistigning på ejendomsmarkedet. Når lejerne derimod betaler en kunstigt lav leje – som også er samfundsskabt – bliver de til gengæld ikke beskattet.  
  Her mangler logikken.  
  Det samfundsskabte regnestykke er enkelt. Hvis der findes 1 mio lejeboliger, som hver betaler 2.000 kr for lidt om måneden i husleje i forhold til, hvad lejen ville udgøre på et frit marked, taler vi i grove tal om et statstilskud på 24 mia kr, som ikke bliver beskattet.
  Det kunne være interessant at høre skatteministerens forklaring på dette forhold” 

Skriver altså GAARDE.
Og skatteministerens forklaring kan vi så vente på!

Kommentar hertil:
Vi ved at huslejer er forskellige. 

Vi ved også at huslejen ikke nødvendigvis afspejler boligens størrelse eller kvalitet, og ejheller dens beliggenhed.

Normalt er det således, at jo ældre, man er (eller jo længere tid, man har boet i sin lejlighed), desto mindre betaler man. Og dette skyldes jo de politiske indgreb i prisdannelse og tildelingsmekanismer.
Vi ser tit 2 identiske boliger i samme ejendom med vidt forskellig ‘husleje’. Den ene er en lejebolig med en husleje på kr 1.500,- pr måned, den anden er en ejerlejlighed med en reel husleje på kr 4.000,- pr måned, (og med mulighed for en kapitalgevinst, men også for et kapitaltab ved fraflytning)

Selvom priserne på det private boligmarked er steget, er prisen – eller huslejen – på udlejningsmarkedet ikke steget. Læs evt “Ølgaard rapporten” fra 1988.

Det er vigtigt at fastholde, hvad det er, vi diskuterer.
Og emnet må være:
Hvem er den retmæssige ejer af denne forskelsværdi?  (dvs forskellen mellem den kunstigt lave leje og den frie markedsleje)

Der er 3 mulige forslag:

• Ejeren af ejendommen;
• Lejeren (således, som det reelt er i dag i udlejningsejendomme);
• Samfundet – og det vil sige os alle i fællesskab.

Og det er dette, som debatten bør dreje sig om. 

1. Hvis man fastholder at ejeren af ejendommen er den retmæssige ejer, er det da ikke ret at beskatte lejeren for den fordel, han får. Så bør huslejerne da gives fri, således at lejeren betaler til ejeren den reelle værdi af den bolig han får stillet til rådighed.  
   Og at ejeren efterfølgende beskattes af sin fortjeneste, som normalt.
2. Er lejeren den retmæssige ejer, kan GAARDES forslag vel være rigtig.
3. Er samfundet den retmæssige ejer, er en beskatning vel ikke tilstrækkelig. Vil vi ikke have hele den værditilvækst, VI har skabt? 

Og det er vel således at ejendommens værdi dels tilhører ejendommens ejer, og dels samfundet.

En del af værdien er skabt af ejeren. Først  ved bygningen, og derefter ved fornuftig vedligehold, ved god administration og ved fornuftige dispositioner.

En anden del er samfundsskabt.
Dels ved almindelig byplanlægning, dels ved offentlige transportmidler, parkanlæg, bysanering mv. Og denne del kunne vel kaldes beliggenhedsværdi. (Beliggende ved offentlige parkanlæg, tæt ved offentlige transportmidler, ved skoler mv).

Og har man samtidig den opfattelse, at jorden (hvorpå ejendommen er bygget) var her før mennesket, at den engang var alle menneskers ejendom til fri afbenyttelse, er det vel rimeligt at foreslå, at samfundet opkræver en løbende afgift, svarende til grundens årlige værdi.   

Dette kan vi så kalde grundskyld! 

Men indtil dette indføres bør værdien naturligvis beskattes.

***

Se priser på lejligheder i København og vurder prisforskellene på lejligheder i de forskellige områder: fx. Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Amager.
Find selv eksemplerne – eller spørg ejendomsmæglerne.
Hvad repræsenterer denne forskel?