Fra anmeldelse af udsendelse på DR 2
(Jeg så den ikke)
DR 2 – 15. november 2011 kl. 23:00
Prisbelønnet canadisk dokumentar fra 2008
Fremtidens krige vil blive udkæmpet over vand og ikke over olie som i dag.
Efterhånden som verdens ferskvandsreserver svinder ind og/eller privatiseres vil det blå guld blive mere værdifuldt end både det rigtige og det sorte guld.
Multinationale koncerner, private investorer og korrupte regeringer kappes om at få kontrol over jordens svindende ferskvandsforsyning.
Adskillige udviklingslande er dog også blevet tvunget til at privatisere en del af vandforsyningen, som det skete i Bolivia, hvor det i 2000 var en af betingelserne for gældssanering fra Den internationale Valutafond.
Tænk lidt over det.
Kommentar
Alle prøver at få kontrol over jordens ressourcer. Men det ved vi jo?
Og fuldt accepteret af alle.
I Danmark er alle naturressourcer også privatiseret. Det kalder vi privat ejendomsret.
Det gælder jorden, hvorpå vi bygger vores hus; det gælder grusgrave, det gælder fisken i havet og det gælder olien i Nordsøen. (selvom vi prøver at tilegne os lidt af olien ved ‘forhandling’!)
(Dog endnu ikke vores vand)
Kommentar
Men hvorfor er det så vigtigt for IMF at ressourcerne privatiseres?
Vandet kan naturligvis sælges af den nulevende generation. Men har de ret til at sælge de ufødte generationers – vores børns – vand?
Er det bedre at vi betaler private investorer for at få lov til at drikke vores vand?
Det var også vigtigt for IMF og Verdensbanken at Rusland privatiserede sine naturressourcer. Så nu har vi fået oligarkerne, som kan more sig for for de formuer, som retteligt tilhørte hele det russiske folk.