Metroen forgylder boligejere

Metroen forgylder mange boligejere
skriver Berlingske Tidende den 15. oktober 2005.

Gevinst: Jo nemmere og hurtigere det bliver at komme til centrum med Metroen, jo mere stiger priserne uden om byen. Det viser ny analyse, som forudser store prisstigninger de steder, hvor den nye metro snart skal rulle.

Op mod 300.000 kroner skattefrit lige ned i foret. Så store penge kan boligejere i Kastrup og Tårnby se frem til at høste inden for få år, når næste etape af Metroen åbner. Denne københavnske Metro spreder nemlig guld overalt, hvor den ruller frem.

Det viser en analyse fra BRF-kredit. Den kan dokumentere at boligejere omkring Vanløse, Amager og på Frederiksberg C, er blevet forgyldt siden Metroens åbning i 2002.
Prisfesten på huse og lejligheder har i disse områder været dobbelt så stor som i andre dele af København.
osv.

Kommentar
Skal der virkelig en analyse til for at påvise denne sammenhæng?
Som påvist på denne side vil alle fremskridt bundfælde sig i højere jordpriser og dermed i boligpriserne.

Vurdering
Og hvem er det nu, som har betalt Metroen? (eller skal betale den fremover)
Ja, det er skatteborgerne.

Også de skatteborgere, som af politikerne henvises til at flytte til Næstved eller andre udkantsområder, fordi de ikke har råd til at anskaffe sig en bolig i København.
Og medens de pendler frem og tilbage til Næstved, kan de undre sig over, hvorfor de ikke får noget ud af deres bidrag til investeringerne i Metroen.

Løsning
Ved en fornuftig grundskyldslovgivning kunne samfundet inddrage de gevinster, de skaber.
Dvs. man behøver ikke ty til skatteborgerne for at få midler til de nødvendige investeringer i infrastruktur.

Bør investering og udbytte ikke følges ad?

Læs evt:

  • Dan Riley: Taken for a Ride. Trains, Taxpayers and the Treasury.
    Om hvordan udvidelsen af Jubilee Line (under jorden) skabte formuer (over jorden) til de tilfældige jordejere.
  • Og netop udsendt (2009) af World Bank:
    Unlocking Land Values to Finance Urban Infrastructure
    Af George E. Peterson
    Quote: Why is it so difficult to finance urban infrastructure investments, when land values typically increase by more than the cost of investment?

Begge kan lånes på Henry George Biblioteket. Henholdsvis 90 og 111 sider.