Berlingske Tidende den 24. juli 2006 |
Citat
Ny bro kan få huspriser til at stige 25 procent.
Husejere med skøde på en ejendom i Hornsherred har en god lodseddel i hånden. Prisen på fast ejendom i Jægerspris og Skibby kan på en enkelt dag stige med 20-25 procent, hvis der kommer en ny forbindelse over Roskilde Fjord.
Det vurderer en stribe ejendomsmæglere i området over for Frederiksborg Amts Avis.
Hvis politikerne i morgen skrev under på en aftale om en ny fast forbindelse over eller under Roskilde Fjord, så ville vi være parat til at hæve huspriserne med 20 procent eller mere i overmorgen, siger ejendomsmægler Emil Ellekilde fra Lokalbolig i Frederikssund.
Hornsherred er i dag et af de billigste områder i Nordsjælland at købe fast ejendom i.
En medvirkende forklaring på de lavere priser i Hornsherred i dag er Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord. Hver morgen og eftermiddag snegler bilisterne sig afsted frem og tilbage over broen, og lange bilkøer trækker huspriserne ned.
Kommentar
Skal vi så ikke bygge denne bro?
Vi er jo mange til at betale for broen. Disse udgifter dækkes jo af skatteindtægter – dvs. afgift på hårdt arbejde.
De nuværende ejere af fast ejendom (læs ejere af jord eller ‘beliggenhed’) kan så hente gevinsten – og da de ikke er så mange, bliver der jo et anseligt beløb til hver!
De fremtidige ejere kommer så også til at betale for broen – via prioritetsrenter til de gamle ejere.
Og vi er jo så vant til denne omfordeling, at vi end ikke tænker over det?
Løsning
Men der findes en løsning – hvis vi vil!
Ved en fornuftig grundskyldslovgivning kunne vi (samfundet) inddrage de gevinster, vi skaber.
Dvs. man behøver ikke ty til skatteborgerne for at få midler til de nødvendige investeringer i infrastruktur.
Læs evt:
- Dan Riley: Taken for a Ride. Trains, Taxpayers and the Treasury.
Om hvordan udvidelsen af Jubilee Line (under jorden) skabte formuer (over jorden) til de tilfældige jordejere.
Skrevet af en af de heldige – som alligevel undrede sig … - Unlocking Land Values to Finance Urban Infrastructure
Af George E. Peterson (World Bank 2009)
Citat herfra:
Why is it so difficult to finance urban infrastructure investments, when land values typically increase by more than the cost of investment?
Bøgerne kan lånes på Henry George Biblioteket