Den private jordejendomsret – og dens følgevirkninger
Hvorfor tage jorden fra de hvide og give den til de sorte?
Fra 3. marts 1998
Zimbabwe giver jorden tilbage til de sorte.
I Zimbabwe opfylder præsident Robert Mugabe nu et 17 år gammelt løfte og tager jord fra hvide landmænd, ialt 4,6 mio ha (et areal lidt større end Danmark), for at give det til 10.000 sorte landmænd og 50.000 krigsveteraner.
De hvide farmere er vrede over den begrænsede økonomiske kompensation. De kræver gældende markedspris for jorden. Ifølge loven får de kun betaling for bygninger, hegn og vandhuller – men ingen betaling for selve jorden.
De hvide ved godt at de (deres forfædre) fik jorden foræret af kolonimagten Storbritannien. Alligevel er de chokerede over, at de ikke får gældende markedspris for deres jord.
Danmark har understreget, at Zimbabwes regering er ansvarlig for, at konfiskationen af jord fra hvide til fordeling blandt sorte landmænd kommer til at foregå lovligt og i fuld åbenhed.
Foregik det ‘lovligt’, da de hvide tog jorden fra de sorte?
Der er i 1992 vedtaget en lov, som giver staten mulighed for at købe landbrug til ‘faste priser’.
***
Men ville det ikke være en bedre løsning at beskatte jordværdien?
Således at enhver ejer/bruger ville betale en løbende årlig afgift – svarende til den løbende årlige værdi af jorden – til fællesskabet. (I Danmark kaldt “grundskyld”)
Herved ville jorden reelt komme til at tilhøre alle indbyggere i Zimbabwe
- ikke kun de hvide;
- ikke kun de heldige sorte, som får tildelt jord;
- men alle, både rig og fattig, hvid og sort;
- og jorden ville måske blive dyrket af de ‘bedst egnede’, til gavn for alle.
Nogen ville bruge meget jord, andre kun lidt.
Men alle vil få deres andel af jordens værdi.
Det er vigtigt at se, at:
Jorden er ikke din; den er ikke min; den er vores!
When the missionaries came to Africa, they had the Bible and we had the land.
—Desmond Tutu
They said “let us close our eyes and pray.”
When we opened them, we had the Bible, and they had the land.