Om boligmarkedet

Vi lever i en vidunderlig tid, aldrig har velstanden været større, aldrig har så mange fået en højere uddannelse og aldrig før har vi kunnet få hjælp fra kunstig intelligens.
På trods af dette, og mere til, er vi ikke i stand til at løse tidens største problem, manglen på ‘betalbare’ boliger til vore børn. Problemet er ikke nyt og forsøg på løsning mangfoldige.
Men har vi forstået problemets årsag eller tør vi blot ikke drage de rigtige konklusioner?

Mellem linjerne her og der ser vi en forståelse af problemet, her med Thomas Bernt Henriksens pen i Berlingske Tidende 21. august, 2025 på lederplads som svar på socialdemokraternes forslag om at fjerne brugerbetaling for børnehaver og vuggestuer?

“Det er lige før, at man kan beregne helt matematisk, hvor meget forslaget vil løfte de i forvejen tårnhøje københavnske boligpriser, når den månedlige besparelse på 3.210 kroner for et barn i børnehave, inklusive frokost, kan omsættes til husleje eller et solidt tilskud til en au pair fra et fjernt land.
Ved at bruge en af storbankernes låneberegnere når man frem til, at den månedlige besparelse betyder, at man kan byde næsten en million kroner mere for en bolig i København, hvis man tager et lån med kort rente.”

På kort form står her, at boligpriserne bestemmes af ‘rådighedsbeløbet’, det beløb, som potentielle købere har tilbage, når alle faste udgifter er betalt.
Ja, det er en gammel sandhed, men har vi forstået, hvad det indebærer?

Hvorfor skal vi i samme avis læse: “Vi har aldrig været rigere. Pensionsformuerne bugner med de stigende aktiekurser. Boligpriserne er i hopla, og danskerne forventer yderligere prisstigninger,” (Berlingske 24/10) og variationer over “Unge førstegangskøbere har vanskeligt ved at finde betalbare boliger.”

Og nu kan vi så vente på, hvordan afskaffelse af El-afgiften vil indvirke på boligprisen.

Disse prisstigninger er, hvad vi over middagsbordet kalder ‘friværdi’, samtidig med at vi taler om betalbare boliger for vores børn og børnebørn.

Ovennævnte er indirekte årsager til prisstigninger. Men hvorfor skal vi også se forslag som disse:

• Statsstøttet boligopsparing for unge førstegangskøbere (Venstre – Jakob Ellemann)
• Anvendelse af opsparede pensionsmidler til udbetaling på boligen (CBS/Ramlau Hansen). Det er statsstøttet opsparing til køb af bolig.
• Nye 40-årige lån, som kan nedbringe den årlige ydelse på prioritetslånet. (Engel-Schmidt)
• Forlænget tilbagebetalingstid på studielån (Engel-Schmidt)

Som alle — hvis ovenstående citat er rigtigt — direkte fører til højere boligpriser. Alternativt til ændring af købergruppen.

Og så er der alle forslagene om huslejeloft, almene boliger, etc., som blot medfører, at andre skal betale.

Er det ikke på tide, at vi indser, at friværdi til de ældre og betalbare boliger til de unge er 2 uforenelige størrelser, og at de ikke kan eksistere samtidig?
Og at en mulig løsning er, at vi deler friværdien?

Per Møller Andersen