CEPOS d. 6. juni 2013:
DEBATARRANGEMENT OM ADAM SMITHS “NATIONERNES VELSTAND” – I SAMARBEJDE MED INFORMATIONS FORLAG
Hør det her: Cepos Event
Fra invitationen:
Informations Forlag udgiver for første gang Adam Smiths ’Nationernes Velstand’ på dansk. Værket anses for at være grundlag for al moderne økonomisk teori, og det er i høj grad aktuelt i dag. I forbindelse med udgivelsen inviterer CEPOS og Information til paneldebat om Adam Smith.
Debatten sætter fokus på Adam Smiths menneskesyn, hvordan Smith fortolkes politisk, og hvilken betydning Smiths tanker har i dag.
I panelet deltager Nationaløkonom og professor emeritus Hector Estrup, Professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard og debatredaktør og lederskribent på Børsen Christopher Arzrouni. Sociolog og forfatter Henrik Dahl vil styre debatten.
Det har altid undret mig at liberale ikke går ind for grundskylds-tanken. Ikke alene støtter de den ikke – de modarbejder den.
Derfor stillede jeg et spørgsmål i spørgerunden:
Hvorfor kan de liberale ikke lide Adam Smith, når det kommer til inddragelse af jordrenten…
Se svarene fra Peter Kurrild-Klitgaard og Per Stig Møller her:
Begge har udgivet bøger om emnet, med forklaringer modsat dem, de fremkom med denne dag, henholdsvis Økonomiens tænkere og Den naturlige orden.
Men hvorfor så fortolke anderledes denne dag?
Og hvorfor korrigerede de øvrige debatdeltagere ikke?