Thomas Paine (1737-1809)
Engelsk-amerikansk filosof og skribent.
Thomas Paine udvandrede til Nord-Amerika i 1774.
I 1776 udgav han Common Sense. (dansk oversættelse: Sund fornuft).
Med denne pjece overbeviste han amerikanerne – dvs. de 13 kolonier – om, at forsoning med englænderne var en uholdbar løsning og han opfordrede til løsrivelse fra England og til dannelse af en republik. Det praktiske resultat heraf var den amerikanske Uafhængighedserklæring
(som kan læses på: https://www.archives.gov/founding-docs.
Quote: We hold these thruths to be self evident ….
…
Da hans ven, Edmund Burke, i 1790 udgav Reflections on the French Revolution (Tanker om den franske revolution; Tidehvervs Forlag), svarede Thomas Paine med Rights of Man (dansk oversættelse: Menneskets rettigheder; Forlaget Fritanken). Han fremstod her som den fremmeste revolutionære propagandist på engelsk, og han håbede, at dette skrift ville gøre for England hvad Common Sense havde gjort for Amerika. Men Paine måtte flygte til Frankrig, hvor han var blevet valgt til Nationalforsamlingen. I sit hjemland, England, blev han dømt fredløs ‘in absentia’ og hans værker forbudt.
Thomas Paine er et interessant bekendtskab af mange grunde; det interessante i denne sammenhæng er hans pjece Agrarian Justice. (Dansk oversættelse: Ligeretten til jorden)
I sit forord hertil skriver Paine:
Dette lille skrift skrev jeg i vinteren 1795-96; og da jeg ikke havde besluttet om jeg ville udgive det under den nuværende krig eller om jeg ville vente til der igen blev fred, har det ligget urørt, uden at jeg har foretaget ændringer eller tilføjelser, siden det blev skrevet.
Det, der fik mig til at udgive det nu, er en prædiken af Watson, Biskop i Llandaff. Mine læsere vil huske, at denne biskop skrev en bog med titlen: En undskyldning for Bibelen i et svar til min Second Part of Age of Reason. (dansk oversættelse: Fornuftens tidsalder; Forlaget Fritanken) Jeg anskaffede et eksemplar af hans bog, og han kan regne med at høre fra mig.
Bagest i biskoppens bog er der en liste over de bøger, han har skrevet. Blandt dem er ovennævnte prædiken, med titlen: Guds visdom og Godhed: at have skabt både rig og fattig; med et tillæg om overvejelser om Englands og Frankrigs nuværende forhold.
Den fejl, som er indeholdt i denne prædiken, fik mig til at beslutte at udgive min Agrarian Justice. Det er forkert at sige at Gud skabte rig og fattig; Han skabte kun mand og kvinde; og han gav dem jorden som deres fælles arv.
Det væsentlige budskab er dette:
Jorden er alle menneskers fælles arv.
Den kan ikke gøres til privat ejendom.
100 år før Henry George forudså han Fremskridt og Fattigdom, og hans beskrivelse af samfundet og dets problemer, samt løsningen på disse problemer, er som i Henry Georges store værk.
Se mere nedenfor.
Af Thomas Paine findes på dansk:
- Ligeretten til jorden (Henry George Forlaget 1999)
Læs den på bibliotek1.dk, bestil gratis pdf eller ‘køb’ ePub hos Saxo.com (gratis) - Sund fornuft
Henry George Forlaget 2000 (udsolgt)
ePub: Forlaget Fritanken - Krise I – IV (Forlaget Fritanken 2007)
Krise V – XIII (Forlaget Fritanken 2009)
Udgivet samlet som ePub. - Menneskets rettigheder (Forlaget Fritanken 2012)
Paperback og ePub - Udvalgte Essays (ePub, Forlaget Fritanken 2012
alle i oversættelse ved Henrik Eismark.
samt
Fornuftens Tidsalder (Forlaget Fritanken 2001 + ePub 2012)
i revideret oversættelse ved Per Møller Andersen; baseret på Jacob Holmblads oversættelse fra 1870).
Thomas Paine:
efter Robert G. Ingersoll
Amerika:
Han var den første til at foreslå et forbund mellem kolonierne. Inden Uafhængigheds- erklæringen blev udstedt, havde Paine skrevet om De Fri og Uafhængige Stater i Amerika. Han havde også omtalt De Forenede Kolonier som The Glorious Union, og han var den første til at skrive disse ord: Amerikas Forenede Stater.
I 1775 skrev Paine pamfletten kendt som Common Sense (Sund fornuft). Den blev udgivet 10. januar 1776. Det var den første appel om uafhængighed, det første krav på en nation, for fuldstændig selvstændighed. Ingen pamflet, ingen bog havde nogen sinde sat så meget i brand med en rensende ild, i hvilken millioners fordomme og frygt blev opslugt. Det er kun et fattigt udtryk for sandheden at sige, at Paine gjorde mere for uafhængighedssagen end nogen anden mand på hans tid.
På den anden dag i november 1779 blev et lovforslag om omhævelse af slaveriet fremsat i Pennsylvanias forsamling. Forordet (præamblen) var skrevet af Thomas Paine. Æren for at have skrevet den første frigørelseserklæring i Amerika tilhører ham. Paine, den første, Lincoln den sidste.
England:
Idet han håbede at fremskynde frihedens dag, skrev han Rights of Man(Menneskets rettigheder), en bog som lagde grunden til al virkelighed frihed, som englænderne kender i dag, en bog som gjorde englænderne bekendte med ‘Declaration of Nature’, og overbeviste millioner om, at alle er børn af samme moder, berettiget til at få ligelig del i hendes gaver.
Frankrig:
En af de største gerninger, som Paine gjorde, var at forsøge at redde Louis XVIs liv. Konventet hældte til henrettelse. Paine var udlænding. Hans karriere havde været årsag til en vis jalousi. Han vidste hvilken fare, han stod i – at tigeren allerede stod på spring – men han holdt fast i sine principper. Han var imod dødsstraf. Han huskede at Louis XVI havde været Amerikas ven, og han satte gladeligt livet på spil, ikke kun for Frankrig, ikke kun for at redde kongen, men for at betale en taknemmelighedsgæld. Han bad Konventet sende kongen i eksil til De Forenede Stater. Han bad om dette som medlem af Konventet og som statsborger i USA. Som amerikaner følte han sig i gæld, ikke blot til kongen, men til alle franskmænd. Han, alle kongers modstander, bad Konventet huske på, at konger var mennesker og underlagt menneskets svagheder. Han tog endnu et skridt og sagde: “Som Frankrig var det første land i Europa til at nedlægge monarkiet, lad os da også være det første til at afskaffe dødsstraffen.”
Overalt:
Han havde følt det som sin pligt at angribe det organiserede amerikanske slaveri, at protestere mod duellering, at tale for kvindernes stemmeret, at vise barmhjertighed mod husdyr, menneskets umælende venner, at tale for adskillelsen, for uafhængighed for en amerikansk nation, at angribe monarkernes misbrug og forbrydelser, at gøre hvad han kunne for at give frihed til verden.
Han følte det som sin pligt at tage endnu et skridt. Konger påstod, at de havde fået overdraget deres magt, deres ret til at regere, fra Gud. Paine besvarede denne påstand med Rights of Man. (Dansk oversættelse: Menneskets rettigheder) Præster foregav at være Guds autoriserede repræsentanter. Paine besvarede dette med Age of Reason. (Dansk oversættelse: Fornuftens tidsalder)
Amerika:
Den 8. juni 1809 kom døden. Døden var omtrent hans eneste ven. Til hans begravelse var der ingen pragt, ingen hedenskab, intet følge, ingen militær parade. I en vogn en kvinde og hendes søn, som havde levet på den dødes bytte, på hesteryg en kvæker, hvis hjertes menneskelighed styrede hans tankegang, og efter dem til fods to negre fyldt af taknemmelighed udgjorde Thomas Paines begravelsesoptog.