Man kan have forskellige grunde til at støtte (eller forkaste) grundskyldstanken; dog vigtigt at man ved hvorfor.
Men hvad er grundskyld? Her er 3 modeller eller forklaringer:
- Grundskyld: Den bedste måde at skaffe provenu til staten/samfundet på.
- Grundskyld: Middel til at sikre, at vi alle kan være her på jorden. På lige vilkår.
(Henry George) Samfundet og velfærdsstaten.
– Den enkelte skal ikke have, hvad der tilhører alle i fællesskab. - Grundskyld: Middel til at sikre individuelle borgeres ret.
Retsmoralen. Retsstaten og statsmagtens begrænsning.
– De mange skal ikke have, hvad der tilhører den enkelte!
Ad 1): Enhver økonom vil indrømme, at grundskyld er en effektiv form for beskatning, uden forvridende effekter, uden dødvægtstab, beskatningsgrundlaget kan ikke skjules, etc.
Altså: Ud fra ren, kold økonomisk betragtning bør man indføre grundskyld.
Grundskyld som ‘naturlig skat’ findes hos Thomas G. Shearman: Natural Taxation. (1895):
TGS foreslår at beskatte afkastet af beskatning, og ikke andet. For opkrævning af jordrente er beskatning – foretaget af private jordejere. Og magten til at opkræve jordrente er uddelegeret magt til at beskatte. Kan noget være mere retfærdigt end at staten får sit provenu ved at beskatte denne beskatning?
Citat: Hvis den foreslåede metode for beskatning ikke er retfærdig, er den ikke naturlig. Men hvis den er naturlig, er den retfærdig.
Så vidt jeg forstår: TGS har ingen særlige krav til anvendelse af provenu. Men kun så stort provenu som nødvendigt for statens udgifter (Single Tax Limited)
Læs også Henry George’s Mistakes.
Ad 2): Henry George bruger ¾ af F&F til at påvise, at den private jordejendomsret er årsagen til ulighed og fattigdom. Og hans løsning er at gøre jorden til almen ejendom. Han bruger derefter ca. 30 sider på at forsvare retfærdigheden heraf.
Men hvordan skal det gøres? Ja, her kommer så ca. 15 sider, som forklarer, at det kan gøres ved at lade det offentlige – ved beskatning – tilegne sig hele jordrenten. (Ikke ved at beskatte jordrenten – det har vi altid gjort). Opkrævning af grundskyld er det primære — skatteprovenuet det sekundære.
George forestillede sig, at provenuet kunne bruges til forskellige former for velfærdsforanstaltninger; resultatet altså en velfærdsstat. (modsat retsstaten under 3). Georges udgangspunkt er samfundet/helheden.
Henry George: Fremskridt og fattigdom. (1879). (8. udgave på dansk 2012)
Læs også: The single tax, Limited or Unlimited.
Desværre har det engelske sprog ikke et godt ord for grundskyld. Derfor blev det til skat (tax) – og hele teorien forveksles med en skattereform – som under 1).
Ad 3): For Sev. Christensen (retsmoralen) var udgangspunktet naturlig ret, en definition af det retfærdige som det princip, der yder lige erstatning for lige ydelse, lige for lige, ækvivalent kompensation, enhver sit (suum cuique). Dette kompensationsprincip anså SC for dybt rodfæstet i det organiske liv.
Han uddyber, hvad der er særeje og hvad der er fælleseje. Jorden kan ikke være særeje – derfor må jordrenten inddrages (fx. ved beskatning). Og, citat:
Derfor er betegnelsen ‘enkeltskatten’, som mange tilhængere benytter, vildledende og burde helst undgås.
Princippet går ikke ud på at indføre nogen enkeltskat, det tilsigter så vidt muligt ophævelse af alle skatter.
Ordet skyld, (jordskyld, grundskyld) som i de senere år har vundet hævd, udtrykker netop, hvad det her kommer an på at fremhæve.”
Og når opkrævningen af jordrenten er gennemført, går det ikke an, at staten anvender dette provenu på særformål. Overskydende beløb må udbetales til de rette ejere – samtlige borgere – i lige store andele.
Retsstatens gennemførelse kræver endvidere fastlæggelse af statens opgaver, af borgernes retsbeskyttelse mv., som ligger udenfor her omhandlede emne, grundskyld.
Retsmoralen er stærkt individualistisk.
Sev. Christensen: Retsstaten (1911/1922 og 2012). Ret og uret. (1909 og 1945)
*** *** ***
Det ses heraf at grundskyld kan forsvares af alle politiske partier:
1): Kan støttes af Liberal Alliance
3): Kan støttes af Nye Borgerlige
og
2) Kan støttes af alle andre (nuværende) politiske partier.
*** *** ***
Eller sagt på en anden måde:
Georgismen beskytter samfundet mod den enkelte.
Retsmoralen beskytter den enkelte mod samfundet.