Om Opsparing

At opsparing er godt for den enkelte, er jeg ikke i tvivl om. Opsparingen giver dig en fordring på en del af de producerede goder, den dag du har behov for det! Det giver dig en vis form for økonomisk sikkerhed, så længe der er et samfund (andre mennesker) til at honorere det.

Men kan det være godt for samfundet?

  • Kan VI, som samfund, foretage en opsparing, som VI kan leve af i ‘fremtiden’? 
  • Hvem er denne opsparing – dette krav – rettet mod? Hvem skal honorere dette krav?

Kommer det ikke an på, hvilken opsparing, vi foretager?
(se link Josefs drømme nedenfor)
(mere nedenfor, men kort: Er opsparing i eksisterende aktiver en reel samfunds-opsparing? Godt nok for den enkelte – naturligvis)

Mine tanker om dette har sit udspring i 1970’erne, med oprettelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Se link Dyrtidsfonden nedenfor.

De blev bestyrket af debatten om vores pensionsopsparing i 1998, som førte til Pinsepakken.
Se link Pinsepakken nedenfor. I dette link bringer jeg uddrag fra debatten – 

  • fra Finansministeren, som hævdede at beskatning af pensionsformuerne var nødvendig, hvis ikke pensionisterne ad åre skulle eje hele Danmark; (fra Realrenteafgift til PAL-skat)
  • fra Peter Birch Sørensen – Overvismanden. (dette er helt Anders And. Glæd dig til den. Men måske har han ret alligevel; mange er enig med ham) 
  • Kan desværre ikke finde Dansk Industris indlæg. (ej heller godt). Søg selv på Børsen.

Jeg starter med vores børnelærdom – om de syv fede og de syv magre år; dvs. om Josef hos Farao og om Josefs far og brødre; se link Josefs drømme.
Og slutter med dagens debat om pensionerne, således:

  1. 7 fede og 7 magre år
    Josefs drømme (spring over, hvis du kan huske din børnelærdom)
  2. Dyrtidsfonden
  3. Pinsepakken (for så vist angår pensionerne)
  4. Nutidens debat (2019)