Om Opsparing

At opsparing er godt for den enkelte, er jeg ikke i tvivl om. Opsparingen giver dig en fordring på en del af de producerede goder, den dag du har behov for det! Det giver dig en vis form for økonomisk sikkerhed, så længe der er et samfund (andre mennesker) til at honorere det.

Men kan det være godt for samfundet?

  • Kan VI, som samfund, foretage en opsparing, som VI kan leve af i ‘fremtiden’? 
  • Hvem er denne opsparing – dette krav – rettet mod? Hvem skal honorere dette krav?

Kommer det ikke an på, hvilken opsparing, vi foretager?
(mere nedenfor, men kort: Er opsparing i eksisterende aktiver en reel samfunds-opsparing? Godt nok for den enkelte – naturligvis)

Mine tanker om dette har sit udspring i 1970’erne, med oprettelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Se link Dyrtidsfonden nedenfor.

De blev bestyrket af debatten om vores pensionsopsparing i 1998, som førte til Pinsepakken.
Se link Pinsepakken nedenfor. I dette link bringer jeg uddrag fra debatten – 

  • fra Finansministeren, som hævdede at beskatning af pensionsformuerne var nødvendig, hvis ikke pensionisterne ad åre skulle eje hele Danmark; (fra Realrenteafgift til PAL-skat)
  • fra Peter Birch Sørensen – Overvismanden. (dette er helt Anders And. Glæd dig til den. Men måske har han ret alligevel; mange er enig med ham) 
  • Kan desværre ikke finde Dansk Industris indlæg. (ej heller godt). Søg selv på Børsen.
  1. Dyrtidsfonden
  2. Pinsepakken (for så vidt angår pensionerne)
  3. Nutidens debat (2019)

Se også Fallacy 2 fra William Vickrey: Fifteen Fatal Fallacies
En oversættelse her: Fejlslutning 2

Harvard Business Review skrev også (2002) om
The Incredibly Unproductive Shareholder

Og læs evt. The Fallacy of Saving
af John M. Robertson (1912)

Eller se her, fra Pettis: The Great Rebalancing (pp 208-210):
(tilføjet januar 2024)

But excess thrift is a much more serious problem that insufficient thrift. There are two reasons besides moral outrage why we get confused about the value of savings. First, and obviously, because more savings is good for the individuals, we assume it must be good for society. It shouldn’t take long to se why this is simply wrong.
***
There are only two sustainable solutions to the problem of a structural increase in the savings rate. Either we must see an increase in productive investment—which is unlikely except in specific cases in which desired productive investment has been constrained by lack of capital—or we must see an increase in unemployment. Nothing else is sustainable.
(my underlining/pma)

***

Diskussionsoplæg