Her nogle personlige betragtninger om vores allesammens Skat.
Skat på indkomst blev indført i 1903. (Glemte vi at fejre 100-året i 2003?)
Ideen var vel, at de, der havde evnen, skulle betale. Og evnen ses jo netop ud fra indkomsten.
Men så går det pludselig galt. Det skattesystem, som er baseret på vores arbejdsindkomst, er alligevel ikke så godt. Noget må gøres, så vi indfører nogle ordninger, så vi undgår at betale skat af vores arbejdsindkomst:
- Beskæftigelsesfradrag
- Håndværker fradrag
ad 1: Beskæftigelsesfradrag
Indkomstskatten er baseret på, at folk er beskæftigede?
Hvordan skal vi ellers skaffe os en indkomst, vi kan svare indkomstskat af?
Nu får vi så et fradrag for at gøre det (arbejde), som hele skattesystemet hviler på.
Kan det blive mere absurd???
(Ja – og vi får også fradrag for Momsen)
Ja, jeg foreslår jo et fradrag i indkomsten på 100 % – men så langt vil man alligevel ikke gå!
Nu er det så kun pensionister samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som betaler skat af hele deres indkomst.
ad 2: Håndværker fradrag / Servicefradrag – boligjobordning
Nu opdager man så, at den enes arbejdsindkomst er den andens udgift.
Så lad os indføre et fradrag for at bruge en håndværker eller en servicemedarbejder; ja, lad os tage rengøring og børnepasning med. De betaler jo også lidt skat, som vi må kompenseres for.
Og så findes der jo dygtige mennesker, som kan lave regler for, hvad der gives fradrag for og hvad ikke.
Det er nu ikke nogen nem opgave – hvilket man ser af, at listen ændres hvert år.
Listen er lang – og du kan more dig med den her: Fradrag
Især hvad der er undtaget er sjovt – synes jeg!
Hedder det nu en boligjobordning? Ja – den er jo på vej til at blive ændret igen. (her før jul, 2018)
Vi kan ikke røre os uden at involvere SKAT
– Først, når vi skal betale skat af vores indkomst
– Derefter, når vi ikke skal betale skat af den alligevel! (nogen af os)