Strøtanker

En lidt anden måde at se tingene på…

Den amerikanske uafhængighedserklæring…

Citat: “We hold these truths to be self-evident, that men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.”

Ja, læs den igen.
Den kommer jo fra John Locke. Men hvad skrev John Locke? Han skrev … Life, Liberty and Estate. Og ‘estate’ på John Lockes tid betød jordejendom.
Men det kunne man jo ikke skrive. Tænke sig at alle skulle have jordejendom?
Men treklangen skulle bevares, og så opfandt man det besynderlige ‘pursuit of happiness’! ‘Stræben efter lykke’. Og hvad er så det for en rettighed? Hvordan kræver man den? Og hvad kan man bruge den til?
I den franske menneskeretserklæring blev det til ‘liv, frihed og broderskab’. Hvor sjovt kan det ikke blive?

Men en plads på jorden kunne det ikke blive til.

Menneskerettighederne
Man kunne tænke sig, at den vigtigste ret for et menneske er retten til et sted at være, et sted hvor man kan stille sine fødder, et sted hvor man kan arbejde, hvile sig og ‘stræbe efter sin lykke’.
Denne ret leder man dog forgæves efter.
Til gengæld har vi fået ret til en bolig – dvs. noget, andre mennesker har lavet (og andet).

Citat: Artikel 25. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

Ja, ret til socialhjælp. Når vi bliver 18 år gamle og myndige – og ikke under vores forældres forsorg længere – , får vi ret til at stemme og ret til socialhjælp, men altså ikke ret til et sted at være. Hele jordens overflade er optaget, når vi ankommer til denne verden.
Er det ikke genialt af jordejerne at indføre denne artikel? Når de ‘fattige’ ikke har råd til at købe sig en plads (hos dem, der ejer jorden), så har de ret til at andre (i Danmark altså skatteborgerne) betaler huslejen for dem. Det giver jordejerne sikkerhed for lejeindtægten.

Slaveri
I disse slave-tider – altså hvor statuer væltes eller overmales og hvor man undskylder for sin fortid som slavenation, – kan det undre, at vi ikke roser os af, at vi dog ikke bragte slaver til Danmark (bortset fra til nogle ‘danske’ øer i det fjerne).
Vi var jo trods alt kun en slags mellemhandlere – og havde vi ikke transporteret slaverne til Amerika, ville andre jo have gjort det. (som man siger…)

Men hvorfor ville vi ikke have slaver til Danmark? Det er da nok en overvejelse værd?

Ja – det var nok fordi vi her allerede havde slaver i massevis – ovenikøbet hvide. og helt gratis. Ja, Stavnsbåndet blev godt nok ophævet i 1788 (1800), men efter den tid kunne danske bønder/daglejere jo kun arbejde på herremandens jord. Danske jordejere havde ‘slaver’ (ikke af navn, men af gavn), og helt uden at betale købspris for dem. Og ingen forsørgerpligt, når de blev syge.
Slaveejeren ville nok gerne bevare sin ‘ejendom’ og sørge for sygepleje – når den ikke oversteg købsprisen for en ny slave.

Den industrielle revolution
Den industrielle revolution startede i England. Hvorfor?
Kan det skyldes, at man her havde mange fattige mennesker. Hvis man ikke var fattig – og hvis man ikke havde andre muligheder, ville man næppe vælge at henslæbe sit arbejdsliv i kulminerne.
Og englænderne var netop fattige, da man gennem århundreder havde taget jorden fra dem.

Boligsikring
Boligsikring – Hvorfor?

Boligsikring er boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister. Førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension efter den 1. januar 2003, kan også modtage boligsikring.
Boligsikring kan som udgangspunkt kun gives til lejere.

Ja – kan du ikke selv betale din husleje, får du tilskud fra det offentlige.
Mit spørgsmål er: Hjælper det de ubemidlede – eller er det bare med til at holde lejepriserne oppe?
Vi kan jo se, at efter metrobyggeriet steg huslejerne i området omkring metrostationerne. Metroen er betalt af skatteyderne. Nu betaler skatteyderne en gang mere til boligsikringen.
Se fx. Churchills 1909 tale – her