I August Strindbergs Et drømmespil forekommer denne lille episode.

Scenen forestiller en strand ved Middelhavet.
I baggrunden villaer og casino med terrasser.
I forgrunden store stenkulsbunker.
Personerne er to kulbærere, datteren (c: Guden Indras datter, som er nedsteget på jorden) og advokaten.

Datteren: Dette er paradiset!

1. Kulbærer: Det er helvede!
2. Kulbærer: 40 gr. i skyggen!
1. Kulbærer: Skal vi gå i vandet?
2. Kulbærer: Så kommer politiet! Vi må ikke bade her!
1. Kulbærer: Må man ikke tage en frugt fra træet?
2. Kulbærer: Nej, så kommer politiet!
1. Kulbærer: Jamen jeg kan ikke arbejde i denne hede; jeg går fra det altsammen.
2. Kulbærer: Så kommer politiet og tager dig! … Pause. Og så får du forøvrigt ingen mad …
1. Kulbærer: Ingen mad! Vi, som arbejder mest, får mindst at spise; og de rige, som ikke bestiller noget, de får mest! … Skulle man ikke – uden at gå sandheden for nær – kunne påstå, at det er uretfærdigt? – Hvad siger gudernes datter der?

Datteren: Er det sandt, at de arme ikke har lov til at bade i havet her?

Advokaten: Ja; ikke engang med klæderne på! Blot de, som har i sinde at drukne sig, slipper for at betale. Men så får de nok knubs oppe på politistationen.

Datteren: Kan de da ikke gå udenfor byen og bade, ud på landet ?

Advokaten: Der findes intet land, alt er indhegnet.

Datteren: Ud i det frie, mener jeg!

Advokaten: Der findes intet frit, alt er optaget!

Datteren: Selve havet, det store, vide …

Advokaten: Alt! Du må ikke gå ud med en båd og lægge til land, uden at det skrives op og tages betalt. Det er kønt!

Datteren: Det er ikke paradiset!

Advokaten: Nej, det skal jeg love for!

Datteren: Hvorfor gør menneskene ingenting for at forbedre deres vilkår…..

Advokaten: Jo vist gør de, men alle forbedrere ender i fængsel eller i dårekister…

Datteren: Hvem sætter dem i fængsel?

Advokaten: Alle rettænkende, alle hæderlige …