De tøjrede kræfter
Tæt uden for det vindue, som jeg sidder ved og skriver, står der en stor tyr tøjret ved en ring i næsen. Idet den græsser, går den rundt og atter rundt, og derved snor den tøjret om tøjrpælen. Nu står den som en lænket fange og pines ved synet af det dejlige græs, som den ikke kan nå; den kan ikke engang slå med hovedet og jage de fluer væk, som samler sig på dens skuldre. Af og til prøver den at komme løs, men forgæves; så brøler den ynkeligt og hengiver sig derpå til sin skæbne.
Denne tyr, selve sindbilledet på den vældige kraft, der står og lider nød med overflod lige for øjnene og hjælpeløst må lade sig udsuge af svagere skabninger, bare fordi den ikke er klog nok til at indse, hvorledes den kunne komme fri, synes mig at være et godt billede på de arbejdende menneskemasser.
I alle lande ser man, at de mennesker, som ved deres slid og slæb skaber rigdomme, knuges af fattigdom, og medens den fremadskridende civilisation stadig åbner videre udsyn og vækker nye ønsker, holdes arbejderne nede ved de dyriske fornødenheders lavmål. I bitter følelse af, at de lider uret, og at de er skabt til noget bedre end dette snævre liv, bryder også de af og til på og skriger op.
Men så længe de ikke søger til ondets rod, så længe de ikke indser, hvorledes de er lænkede, og hvorledes de kan komme fri, så længe vil deres anstrengelser og deres skrig være lige så virkningsløse som tyrens. Ja, mere virkningsløse. Jeg går nu ud og driver tyren således tilbage, at den vikler tøjret af pælen; men hvem skal frigøre menneskene? Så længe de ikke bruger den forstand, der er givet dem, er der intet, der hjælper. Der er intet særligt forsyn for dem.
Henry George: Beskyttelse eller Frihandel