Fra Henry George: Du må ikke stjæle.

Se, her er der en ørken. Her kommer en karavane igennem ørkenen. Her er en bande røvere.

De siger: “Se! Der er en velbeslået karavane; lad os gå derhen og berøve den, dræbe mændene, hvis det er nødvendigt, tage deres varer, deres kameler og deres heste fra dem og drage bort.”

Men en af røverne siger: “Åh nej; det er farligt; desuden ville det være at stjæle! Lad os i stedet for gå hen, hvor der er en kilde, den eneste kilde, hvor karavanen kan få vand i denne ørken. Lad os bygge en mur rundt om den og sige, at det er vores, og når de kommer, så vil vi ikke lade dem få noget vand, før de har givet os alle de varer, de har.”

Det ville være mere nobelt, mere venligt og mere respektabelt; men ville det ikke alligevel også være tyveri?

*

Og er det ikke tyveri af samme skuffe, når nogen går forud for befolkningen og tager jord, som de overhovedet ikke har nogen brug for, og så, når folk kommer til verden og befolkningen vokser, ikke vil lade den voksende befolkning anvende jorden, før de har betalt en uhyrlig pris? Det er på den type tyveri, at vore førende familier er grundet.

Gør det under det falske skin af moral, som findes iblandt os i dag, og folk vil prise din forudseenhed og din driftighed, og man vil sige, at du har tjent penge, fordi du er en højst usædvanlig mand, og at enhver kan tjene penge, hvis han blot vil arbejde og være virksom!

Men er det ikke lige så klart en overtrædelse af budet: “Du må ikke stjæle,” som at fiske pengene op af en mands lomme?