Uciviliseret

Uciviliseret af Edmund Vance Cook (1866-1932)
Oversat af Steffen-Peter Gliese

1.
Engang var der en abe, der
Ej brød sig om at klatre træ’r.
Allig’vel så han dog sit snit
Til at sige: “Dette træ er mit.
De mindre aber tænker ej,
Så nødder skal de samle mig.
Jeg selv ta’r så den største sum
For deres privilegium.”

2.
Han tog et blad, han tog en kvist
Og skrev sit skøde ned bevidst.
Det slutted’ med en vældig flom:
“Min ret ved alle aber om.”
Da aberne den næste dag
Kom, stod han ved sit træ og sa’:
“Enhver, der samler nødder her,
Skal gi’ dem til mig – en og hver.
Så bli’r der noed til hver især,
Mig tilhører nødden, skallen jer.”

3.
“Med hvad ret gør du, hvad du gør?”
De troed’ han var blevet skør.
“Med denne”, sa’ han, “prøv og se,
Det er et skøde på det træ,
I en præcis juridisk stil,
Bevidnet af en abe til.
Så det er altså helt legalt,
Og menn’sker gør det overalt
I London, Tokyo, New York,
Glengarry, Klamazoo og Cork.

4.
Mit skøde er jo, hvad man bru’r,
Et udtryk for en høj kultur.”
“Men,” sa’ en abe, “du ved vel,
Du skabte ikke træet selv.”
Men aben svared’ blot: “Du tror
Vel ikke ejere laver jord,
Alligevel så skal han ha’
Som leje næsten alt, den ga’.”

5.
Forundrede de satte sig,
Og prøved’ at forstå, men nej!
Efter lovens bogstav var
Jo abens ret helt åbenbar.
Men skønt de fatted’ tanken let,
Gav maven ikke ho’det ret.

6.
Da sa’ en abe, der var smart:
“Vi er jo ikke samme art;
Den abe skulle ta’ sit skøde
Til menn’sker, som det ej kan støde.
Vi aber kender mere til
At samle nødder, hvor vi vil,
Og vi ved også, det er det rette,
At dem, der samler, kan blive mætte.
Så sig til ham der den kulturelle,
At her kan menneskelov ej gælde.”
Så aber samler stadig ind,
Fordi de har så dumme sind,
De spiser også pr. natur,
Der’s nødder, uden spor kultur.