I disse slave-tider – altså hvor statuer væltes eller overmales og hvor man undskylder for sin fortid som slavenation, – kan det undre, at vi ikke roser os af, at vi dog ikke bragte slaver til Danmark (bortset fra til nogle ‘danske’ øer i det fjerne).
Vi var jo trods alt kun en slags mellemhandlere – og havde vi ikke transporteret slaverne til Amerika, ville andre jo have gjort det. (som man siger…)

Men hvorfor ville vi ikke have slaver til Danmark? Det er da nok en overvejelse værd?

Ja – det var nok fordi vi her allerede havde slaver i massevis – ovenikøbet hvide – og helt gratis. Ja, Stavnsbåndet blev godt nok ophævet i 1788 (1800), men efter den tid kunne danske bønder/daglejere jo kun arbejde på herremandens jord. Danske jordejere havde ‘slaver’ (ikke af navn, men af gavn), og helt uden at betale købspris for dem. Og ingen forsørgerpligt, når de blev syge.
Slaveejeren ville nok gerne bevare sin ‘ejendom’ og sørge for sygepleje – når den ikke oversteg købsprisen for en ny slave.

Og læs fx. hvad Gunnar Viby Mogensen skriver i Historie og økonomi:

Citat side 134:
De to forfattere (Fogel og Engerman) konkluderer efter en gennemgang af slavernes velfærdsmæssige situation for så vidt angår boligforhold, ernæringsforhold og sundhedssituation, at den – i modsætning til de fremherskende forestillinger – i vidt omfang var bedre end for frie, hvide medlemmer af den amerikanske arbejderklasse.