Fra et af Retsforbundets blade
Jeg har kun 2 sider – 1963 –
men ingen oplysning om hvilket blad!

Ved folke- og boligtællingen 26. september 1960 indsamledes oplysninger om befolkningens køn, alder, civilstand, erhverv mv. tillige oplysninger om boligforholdene for personer i private husstande. 

Det samlede antal beboede lejligheder med køkken eller fast kogeinstallation er opgjort til 1.461.455; herudover optaltes 19.523 klubværelser med adgang til fælles køkken samt direkte udlejede enkeltværelser uden adgang til køkken eller kogeinstallation. Den samlede boligbestand i hele landet udgjorde således 1.480.978 lejligheder inkl. klubværelser og lign. Heri er som nævnt ikke medregnet ledige lejligheder, herunder lejligheder, der midlertidigt stod tomme på tællingstidspunktet f.eks. på grund af istandsættelse o. l. 

Stigningen i det samlede antal beboede lejligheder har udgjort ca. 100.000 eller ca. 7% fra 1955 til 1960. 

Tilvæksten 
Tilvæksten i antallet af boliger i hovedstadens forstads- og omegnskommuner såvel som i provinsbyernes forstæder og de bymæssige bebyggelser med over 1.000 indbyggere har udgjort omkring 30% Tilvæksten i provinsbyerne og hovedstaden var henholdsvis ca. 7 og ca. 2%, medens boligbestanden i landdistrikterne og de bymæssige bebyggelse med under 1000 indbyggere er faldet med ca. ½%. 
Det samlede antal klub- og enkeltværelser er nogenlunde uændret sammenlignet med 1955, men klubværelserne (hvortil bl.a. regnes kollegieværelser o.l.) udgør nu en relativ større del af disse, nemlig ca. 3/4 mod knap to tredjedele i 1955. 
* 
Af det samlede antal lejligheder var i 1960 633.000 eller godt 40% beliggende i større beboelsesejendomme, erhvervsejendomme m.v., resten i en- og tofamiliehuse, landbrugsejendomme og sommerhuse o. l. 
Hovedparten af stigningen fra 1955 til 1960 falder på enfamiliehuse, medens antallet af landbrugsejendomme som eneste kategori er gået tilbage med ca 7.000 lejligheder. Svarende herti findes størstedelen af tilvæksten indenfor 4- og 3-værelsers lejligheder.  
Knap ca. 30% af lejlighederne havde 1 eller 2 værelser, godt 30% 3 værelser og ca. 40 pet 4 eller flere Værelser. Tabellen viser stagnation for 2-værelser lejligheder, men stigning for de øvrige grupper.

Hvem ejer lejlighederne? 
1.248.000 lejligheder eller ca. 8% af samtlige lejligheder ligger i ejendomme, der ejes af privat ejere, herunder både privatpersoner og interessentskaber, aktieselskaber, erhvervsvirksomheder, stiftelser, velgørende foreninger, kollegier o.l. samt bolig- og byggeforeninger uden offentlig støtte.

145.000 lejligheder eller ca. 10% at lejlighedsbestanden er beliggende i ejendomme, der ejes at bolig- og byggeforeninger med offentlig støtte, medens de resterende knap 70.000 lejligheder eller ca. 5% ejes af stat eller kommuner. 

Af den samlede lejlighedsbestand stammer ca. 906.000 lejligheder eller 62% fra tiden indtil 1930. Heri medregnet lejligheder uden oplysning om opførelsesperiode, idet disse alle kan regnes at være af ældre dato. 204.000 lejligheder eller 14% stammer fra tiåret 1931-1940, 145.000 eller 10% fra tiåret 1941-1950 og 208.000 eller 14% fra sidste tiår (excl. sidste kvartal 1960).

Hvad indeholder lejlighederne?
Hvad angår kogeinstallation bemærkes, at den relative betydning af elektricitet, navnlig i byerne, og af flaskegas, især på landet, er steget stærkt, nemlig fra at være forsyningskilde for henholdsvis 9 og 23% af lejlighederne i hele landet til henholdsvis 17 og 27% Omvendt er den relative betydning af gasværksgas faldet, idet dog stadig godt halvdelen af lejlighederne i hele landet forsynes på denne måde. Kun ca. 4% af lejlighederne i hele landet er henvist til alene at benytte brændselskomfur. Elektrisk køkken er installeret i ca. 1/4 af lejligheder ejet af boligforeninger med offentlig støtte, i ca. 27% af enfamiliehuse og af lejligheder med 5 eller flere værelser og i ca. 22% af lejligheder med 4 værelser. Flaskegas findes i to tredjedel af landbrugsejendommene, brændselskomfur alene i ca. 13% Stigningen i antallet af elektriske kogeinstallationer fremkommer især i de nyere lejligheder, der er gået op fra en relativ andel på 12-15% af lejligheder opført 1931-1950, til en tredjedel af lejligheder opført 1951-1955 og 60% af lejlighederne i ejendomme opført det sidste femår. Flaskegassen har derimod sin største udbredelse i de ældre ejendomme, navnlig landbrugsejendommene. 
*

Antal lejligheder med central- eller fjernvarme er steget fra ca. en tredjedel til knap halvdelen af lejlighedsbestanden. Det kan nævnes, at over 80% af alle lejligheder opført i sidste tiår er centralvarmefyrede. 
*. 

Med hensyn til bademuligheder gælder det, at knap halvdelen af lejlighederne har eget badeværelse eller adgang til fælles badeværelse (mod 39% i 1955), af de senest opførte lejligheder over 90% Fælles badeværelse findes først og fremmest i folkepensionistboliger samt i lejligheder i stiftelser o.l.; jfr. at over 1/4 af lejlighederne med 1 værelse har fælles bad. 
*. 

Eget vandskyllet toilet havde knap 3/4 af lejlighederne, adgang til fælles toilet ca. 9%, tilsammen en stigning fra ca. 74% i 1955 til ca. 83% i 1960. De fleste lejligheder med fælles toilet findes i ældre etageejendomme, stiftelser o.l. samt i tofamiliehuse. 
 *. 

Ca. 82% af lejlighederne forsynes med vand fra vandværk, dvs. næsten alle i de bymæssige områder, knap halvdelen på landet; omkring en femtedel af landbrugsejendommene har ikke ledning til køkkenet.  
Overbefolkede lejligheder 
Antallet af overbefolkede lejligheder i hele landet – beregnet efter definitionen mere end 2 beboere pr. værelse – udgjorde knap 34.000 med ca. 200.000 beboere, dvs. 2,3% af samtlige lejligheder og 4,6% af beboerne mod henholdsvis 3,0 og 5,6% i 1955.

Huslejen 
De udlejede lejligheders fordeling efter den månedlige huslejes størrelse fremgår af efterfølgende. Antallet af udlejede lejligheder er ved tællingen 1960 opgjort til ca. 684.000 eller 46,8% af den samlede lejlighedsbestand; heraf var ca. 348.000 eller godt halvdelen forsynet med centralvarme. Samtlige udlejede lejligheders fordeling efter antal og i % efter huslejens størrelse ses af følgende opgørelse:      

*.
Vi har vore oplysninger fra Statistisk Efterretninger, hvorfra vi har foretaget et udpluk. 
Alene de sidste oplysninger om huslejens størrelse understreger tydeligt, hvor stort et problem vi står overfor. Og det bliver større og større, hvis vi ikke snart får en virkelig fri prisdannelse på boligmarkedet. Spørgsmålet om, hvem der skal have gevinsten, er et andet spørgsmål, som vi ikke skal berøre i denne forbindelse her, men vi skal senere vende tilbage til spørgsmålet.
of